Åbn undermenuer...

Multipolært system

Et internationalt system med tre eller flere stormagter (poler), der afbalancerer hinanden. Et sådant system eksisterede indtil 2. verdenskrig med blandt andet Tyskland, Østrig-Ungarn (indtil første verdenskrig), Frankrig, England og Rusland som poler. Ifølge neorealisternes system-tankegang indgår stormagter skiftende alliancer for at afbalancere hinanden. Det er altså systemet, der påvirker staternes adfærd. Det multipolære system brød sammen i forbindelse med 2. verdenskrig og betragtes generelt som mindre stabilt end et bipolært system. Efter årtusindskiftet er der flere teoretikere, som forudser genkomsten af et multipolært system, idet de hæfter sig ved BRIK-landenes (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) hastige økonomiske udvikling og USA´s relative svækkelse.

Figurer