Åbn undermenuer...

Neoliberalisme (IP)

Den neoliberalistiske IP-teori (den kaldes i nogle lærebøger også neoidealismen) bygger videre på den klassiske liberalisme/idealisme, som den bl.a. kritiserer for at mene, at samarbejde er ensbetydende med harmoni mellem parterne. Tværtimod betragter neoliberalisterne konflikter som en naturlig del af den politiske proces – i fx et handelssamarbejde er ”give and take” et helt naturligt element. Konflikterne løses imidlertid i høj grad ved hjælp af internationale organisationer (IGO´er). En anden central forskel til den klassiske liberalisme er de aktører, neoliberalisterne betragter som relevante: ud over staterne og internationale organisationer (IGO’er) inddrager de bl.a. MNS (multinationale selskaber) og NGO’er, dvs. ikke-statslige organisationer, i deres analyser.

 Uddybende forklaring

Den neoliberalistiske IP-teori (den kaldes i nogle lærebøger også neoidealismen) bygger videre på den klassiske liberalisme, som den bl.a. kritiserer for at mene, at samarbejde er ensbetydende med harmoni mellem parterne. Tværtimod betragter neoliberalisterne konflikter som en naturlig del af den politiske proces – i fx et handelssamarbejde er ”give and take” et helt naturligt element. Konflikterne løses imidlertid i høj grad ved hjælp af internationale organisationer (IGO'er), som dannes, når en række stater er enige om at forfølge et bestemt mål, men ikke er enige om midlerne til at nå målet.

Staterne er for neoliberalisterne stadig de centrale aktører, som bruger IGO'erne som arenaer til konfliktløsning, og disse organisationer vil automatisk have en stor tiltrækningskraft. For store stater gælder det således, at de kan skaffe legitimitet til deres handlinger via organisationerne, jfr. USA og hele det institutionelle netværk, som blev udformet ved slutningen af 2. verdenskrig: FN, Verdensbanken og IMF, NATO osv. Mindre stater kan på den anden side have fordel af at ”sidde med ved bordet”, når beslutninger skal træffes.

Nogle IGO'er bliver efterhånden selvstændige aktører, og andre aktører dukker op i international politik, nemlig MNS (multinationale selskaber – de kaldes også for TNS: transnationale selskaber) og NGO'er, dvs. ikke-statslige organisationer. Det skyldes bl.a., at grænserne mellem stater pga. globaliseringen får mindre betydning. Neoliberalisterne taler ligefrem om, at staterne bliver gennemhullede.

Mens de klassiske IP-teorier: realisme og liberalisme, stod i skarp modsætning til hinanden, har neoliberalismen og neorealismen efterhånden nærmet sig lidt til hinanden. Blandt andet har neoliberalisterne (i forhold til de klassiske liberalister) lettere ved at acceptere de neorealistiske antagelser om, at stater handler ud fra egen-interesse, og at det internationale system i et vist omfang er præget af anarki.

 

 

Figurer