Åbn undermenuer...

Verdenssystemteori

Ifølge verdenssystemteorien er det den kapitalistiske markedsøkonomi, der bestemmer, hvordan verden er bygget op og udvikler sig. Teorien blev i 1970'erne fremsat af den amerikanske sociolog Immanuel Wallerstein, som er inspireret af marxismen og især af Lenins teorier om imperialisme. Efter Wallersteins opfattelse blev det nuværende verdenssystem dannet allerede i 1500-tallet med Europa som kernen og resten af verden som periferi. Det nuværende verdenssystem opdeler han i kernen, semiperiferien og periferien, og hele systemet er grundlæggende præget af udbytning, hvor det i sidste ende er kernen, som høster profitten. Wallersteins teori har bl.a. inspireret de latinamerikanske afhængighedsteoretikere, der også ser verden som opdelt i center og periferi.

 Uddybende forklaring

Teori om et sammenhængende verdensøkonomisk system, som den amerikanske sociolog Immanuel Wallerstein har udviklet fra midt i 1970'erne til 1990'erne. Han mener, at der findes et kapitalistisk verdenssystem, der bestemmer, hvordan verden er bygget op og udvikler sig. Han er især inspireret af Lenins tanker fra begyndelsen af det 20. århundrede om, at det nationale kapitalistiske system udvikler sig til monopolkapital og imperialisme. Wallersteins teori har bl.a. inspireret de latinamerikanske afhængighedsteoretikere, der også ser verden som opdelt i center og periferi.

Verdensøkonomien er ifølge Wallerstein karakteriseret af en arbejdsdeling mellem kerne, semiperiferi og periferi. Kernelandene er de højt udviklede ilande med demokratiske regeringer, som importerer råvarer og eksporterer færdigvarer. Kernelandene har høje lønninger, velfærdsydelser og høje investeringskvoter. Periferien, der består af ulande og generelt har ikke-demokratiske regeringer, eksporterer råvarer og importerer færdigvarer, og den er karakteriseret af lønninger under eksistensminimum og totalt fravær af velfærdsydelser. Semiperiferien er præget af autoritære stater med en stor produktion og eksport af mere simple industriprodukter, mens importen består af færdigvarer og råvarer. Disse semiperifere områder, der både har lave lønninger og lave velfærdsydelser, indtager en mellemposition mellem kernen og periferien. Det kan i dag bl.a. være Kina, Østeuropa og Brasilien. Hele systemet er grundlæggende præget af udbytning, hvor det i sidste ende er kernelandene, der høster profitten.

Det økonomiske verdenssystem opstod ifølge Wallerstein allerede i 1500-tallet med Spanien og Portugal (de førende lande i De store opdagelsers tid) som kerne. Siden da har den kapitalistiske markedsøkonomi udviklet semiperiferien. Ifølge teorien skifter de enkelte stater undertiden plads i det tredelte system, hvilket skyldes forskellig hastighed i landenes kapitalistiske udvikling. Efter Spaniens og Portugals ledende rolle i 1500-tallet overtog således på skift Holland, Frankrig og Storbritannien rollen som det førende kerneland, og i dag består kernen af USA, Vesteuropa og Japan (den såkaldte økonomiske triade). Ulande kan via økonomisk take-off også skifte placering fra periferien til semiperiferien.

Efter Wallersteins opfattelse vil der på et eller andet tidspunkt opstå så store kriser i verdensøkonomien, at systemet bryder sammen. Kapitalismen har snart ikke flere muligheder for at ekspandere, den er truet af økologisk sammenbrud, og de politiske mekanismer, der har været med til at holde den i gang, bl.a. nationalstaterne, slår ikke længere til. Et nyt verdenssystem vil kunne tage form af et amerikansk hegemoni eller af en eller anden form for verdensregering. Wallerstein foretrækker som marxist naturligvis den sidste mulighed. Ifølge ham er en af de vigtigste modsætninger i det aktuelle økonomiske system, at kapitalisterne for at øge profitten vil presse arbejdernes lønninger. Konsekvensen er, at deres købekraft forringes og fører til et underforbrug i systemet. Det er dog svært at finde netop denne årsag til den finansielle krise, der udbrød i 2008.

 

 

Figurer

Læs videre