Åbn undermenuer...

9/11

Den 9. september 2001 kaprede terrorister fra al-Queda – en international terrororganisation ledet af Osama bin Laden – fire store passagerfly, der allerede var gået i luften over det østlige USA. De to af flyene blev anvendt til at smadre ind i World Trade Centers tvillingetårne i New York, mens det tredje crashede ind i Pentagon, det amerikanske forsvarsministerium i Washington DC. Det fjerde fly, som man mener skulle torpedere Det Hvide Hus i Washington DC, styrtede derimod ned på en mark i Pennsylvania i forbindelse med passagerernes forsøg på at tilbageerobre kontrollen over flyet. Der var ingen overlevende fra nogen af flyene, og i alt blev 3000 mennesker dræbt under angrebene. Efterfølgende erklærede USA's præsident George Bush junior ”krigen mod terror”, som bl.a. førte til invasionerne i Afghanistan i 2001 og Irak i 2003.

 Uddybende forklaring

Den 9. september 2001 kaprede terrorister fra al-Queda – en international terrororganisation ledet af Osama bin Laden – fire store passagerfly, der allerede var gået i luften over det østlige USA. De to af flyene blev anvendt til at smadre ind i World Trade Centers tvillingetårne i New York, mens det tredje crashede ind i Pentagon, det amerikanske forsvarsministerium i Washington DC. Det fjerde fly, som man mener skulle torpedere Det Hvide Hus i Washington DC, styrtede derimod ned på en mark i Pennsylvania i forbindelse med passagerernes forsøg på at tilbageerobre kontrollen over flyet. Der var ingen overlevende fra nogen af flyene, og i alt blev 3000 mennesker dræbt under angrebene. Efterfølgende erklærede USA´s præsident George W. Bush ”krigen mod terror”, som bl.a. førte til invasionerne i Afghanistan i 2001 og Irak i 2003.

9/11 fik en række konsekvenser på både nationalt og internationalt plan:

  • USA ændrede sin udenrigspolitiske linje, som under præsident Clinton (1993-2001) havde været præget af globalt samarbejde. Fra 2001 skiftede USA over til en neokonservativ linje, hvori essensen er, at USA med militær magt vil fastholde sin hegemoni-position og udbrede sine egne moralske værdier til resten af verden. Den neokonservative linje er også præget af unilateralisme, dvs. at USA – om nødvendigt – går enegang i forfølgelsen af sine mål.
  • Denne nye udenrigspolitiske linje gav sig konkret udslag i 2001, hvor USA med FN´s Sikkerhedsråds godkendelse og en bred opbakning fra andre stater foretog invasionen i Afghanistan. Dernæst foretog USA i 2003 en invasion af Irak – denne gang uden FN´s godkendelse og med færre allierede.
  • De to kriges umiddelbare militære mål: at besejre fjenden, blev hurtigt nået. Derimod blev forsøget på at skabe fredelige og demokratiske tilstande i de to besejrede lande en meget langstrakt og kostbar affære for USA. Præsident Obama trak i 2011 de amerikanske tropper ud af Irak, og det samme vil ske i Afghanistan i 2017 – uden at man har opnået demokratiske og fredelige tilstande i de to lande. For USA har de bekostelige krige sammen med Finanskrisen fra 2008 ført til en svækket økonomi i forhold til Kinas og de øvrige BRIK-landes, og det har igen ført til, at et nyt internationalt system er ved at tage form: vi bevæger os fra et unipolært til et multipolært internationalt politisk system.
  • 9/11 var også et gennembrud for den nye, transnationale terrorisme. Terrorismen er med al-Qaedas aktioner blevet globaliseret, og 9/11 viste, hvor skrøbelige grænser er i en højtudviklet teknologisk tidsalder.
  • På det nationale plan kom sikkerhed i langt de fleste stater til at stå øverst på dagsordenen. I USA blev 9/11 således startskuddet til en massiv opbygning af statslig magt i relation til ”homeland security”, og i andre stater, herunder Danmark, har man set lignende tendenser. Disse anti-terror-indsatser med bl.a. øget kontrol og overvågning er ofte foretaget på bekostning af de ellers i Vesten ofte fremhævede målsætninger om borgerrettigheder og politisk frihed.