Åbn undermenuer...

Asymetrisk krig

Nyere begreb om krig mellem en stærk og en svag magt, hvor de to parter bruger forskellige våben og taktikker. Med højteknologiske våben har USA kunnet vinde hurtige krige i Jugoslavien (1999), Afghanistan (2001) og Irak (2003) med brug af satellitter og førerløse fly (droner). Højteknologien gør det muligt at rette meget præcise angreb mod militære installationer i modsætning til tidligere tiders blodige sammenstød mellem to hære og anden verdenskrigs terrorbombninger mod civile mål i London, Dresden og Hamburg. Men efter at fjenden er nedkæmpet, følger ofte en langvarig konflikt, hvor den svage part benytter guerilla-krig.