Åbn undermenuer...

Dansk Flygtningehjælp

Privat dansk organisation, der arbejder for at beskytte og forbedre vilkårene for flygtninge i Danmark og udlandet. Dansk Flygtningehjælp blev stiftet i 1956 som paraplyorganisation for en række andre organisationer (i dag 30) og ledes af en generalsekretær med frivillige grupper over hele landet. Organisationen arbejder i 30 lande med alt fra flygtningelejre til at hjælpe flygtninge med at vende hjem. I Danmark rådgiver Dansk Flygtningehjælp asylansøgere og står for flere integrationsprojekter. Dansk Flygtningehjælp deltager aktivt i debatten om dansk udlændingepolitik og har været en skarp modstander af den stramme danske tolkning af FNs flygtningekonvention og regeringens hjemsendelse af afviste asylansøgere.