Kvalitativ metode

Kvalitativ metode består af nogle undersøgelsesmetoder, først og fremmest interviews, hvor det fælles er, at de resulterer i såkaldte bløde data, dvs. oplysninger, som ikke kan kvantificeres og gøres til genstand for beregninger.

Kvalitative metoder anvendes, når den målgruppe, man vil vide noget om, ikke lader sig undersøge ordentligt ad anden vej. Det kan fx være, at der ingen statistik er på området, eller at det er vanskeligt eller uhensigtsmæssigt at foretage survey-undersøgelser, dvs. spørgeskemaundersøgelser med lukkede svarmuligheder baseret på et repræsentativt udsnit. Her vælges den kvalitative metode, fordi den resulterer i de bedste svar.

Eksempler på hensigtsmæssig anvendelse af kvalitativ metode kan være undersøgelser af børns interaktion, kriminalitet, udsatte og marginaliserede grupper og indvandrere. Men metoden kan også foretrækkes, når forskeren står usikkert over for problemstillingerne i den gruppe, der skal undersøges. Fx det psykiske arbejdsmiljø i en virksomhed: Man ved, at der er problemer, men lige præcis hvilke, og hvordan de kommer til udtryk, ved man ikke nok om til på forhånd at kunne lave lukkede svarmuligheder som i et kvantitativt spørgeskema. Kvalitativ metode kan dermed også anvendes som pilot-undersøgelser, som senere resulterer i spørgeskemaer med lukkede spørgsmål.

Et interview baseret på kvalitativ metode vil tage udgangspunkt i en disposition eller interviewguide. Spørgeren (forskeren) har altså en klar idé eller strategi med interviewet, dets overordnede problemstillinger og omdrejningspunkter, samt hvor man skal ende. Men han arbejder med åbne spørgsmål, som giver mulighed for en mere nuanceret respons. Som følge af de svar, han får, kan interviewet altså tage en anden drejning, som bevirker, at han må omformulere nogle af de følgende spørgsmål eller stille helt nye. Den interviewede har altså stor indflydelse på forløbet, fordi han/hun i højere grad er subjekt end objekt i undersøgelsen. Det indebærer to risici: Intervieweren kan på den måde ubevidst komme til at påvirke svarene; omvendt kan intervieweren selv blive offer for manipulation fra den interviewedes (respondentens) side, måske fordi han bliver følelsesmæssigt involveret.

Der er også andre problemer forbundet med disse løst strukturerede interviews. De er meget tidskrævende, og alle de foretagne interviews skal skrives ud efterfølgende. Det betyder, at de også er kostbare, hvis det er professionelle, der skal foretage dem. 25-30 interviews er mange! Det største problem ligger derfor også i repræsentativiteten. Ville andre spørgsmål eller andre respondenter give samme resultat? Ofte har man udspurgt centrale nøglepersoner her er der altså et endnu større problem med validiteten.

Men der er også flere fordele ved denne metode. Det er en induktiv metode, hvor man ikke på forhånd kender de rigtige svarmuligheder. Her kan man få overraskende svar, i hvert fald meget mere nuancerede svar end ved lukkede spørgsmål. Den interviewede er i centrum og er udvalgt, fordi han/hun har en særlig viden eller i særlig grad repræsenterer den livsform eller lignende, som man vil undersøge.

Mange gange ser man en frugtbar kombination af den kvantitative og den kvalitative metode, når der lægges åbne spørgsmål ind i en surveyundersøgelse, hvor man kan begrunde og nuancere det svar, man lige har givet. Andre eksempler på kvalitativ metode er:

• Observation, fx af børns interaktion i en børnehave eller skoleklasse
• Simulation, hvor forskeren laver eksperimenter, evt. ved at involvere sig selv (deltagende observation), åbent eller skjult.