Kvantitativ metode

Kvantitativ metode handler om indsamling af data, der kan oversættes til talstørrelser, som vi efterfølgende kan gøre til genstand for beregninger. Mange gange findes disse tal i form af totaltællinger, fx i nationalregnskabet, skattestatistikken og de demografiske tællinger. Men til dagligt forbindes kvantitativ metode især med en bestemt type spørgeskemaundersøgelser, de såkaldt surveys.

Metoden er især populær, når det gælder om at undersøge befolkningens eller en befolkningsgruppes politiske holdninger eller holdninger til et samfundsproblem, ligesom de er meget udbredte i forbindelse med virksomheders markedsundersøgelser. Ved at udspørge en gruppe personer den såkaldte stikprøve generaliseres svarene til hele befolkningen eller befolkningsgruppen (populationen). Det forudsætter, at stikprøven er repræsentativ, dvs. afspejler populationen på de områder, som kan være af betydning for holdningerne, fx køn, alder, erhverv og bopæl.

De problemstillinger, der skal undersøges, må operationaliseres, dvs. omsættes til spørgsmål. Disse spørgsmål skal være lukkede altså operere med et antal givne svarmuligheder, som skal krydses af. Det giver mulighed for, at svarene efterfølgende kan tælles op og - ikke mindst at de kan sammenholdes med andre svar, den såkaldte krydstabulering. De fremkomne optællinger kan beregnes i procent, vandret og lodret. Der findes forskellige metoder til indsamling af data:

• Ansigt-til-ansigt-interviews, hvor intervieweren og den udspurgte (respondenten) begge er fysisk til stede. Denne metode er dyr og tidskrævende.
• Telefoninterviews, som er den mest foretrukne, bl.a. fordi den er billig. Men ikke alle numre er registreret i telefonbogen.
• Enqueter, som er spørgeskemaer, som distribueres med posten eller fx afleveres i en klasse til besvarelse. Her er der ofte et stort bortfald, dvs. at mange undlader at svare.
• Webbaserede spørgeskemaer, som er billige og meget nemme at tælle op. Problemet er at sikre repræsentativitet, og at personerne kun svarer én gang.

Udvælgelsen af stikprøven kan være helt tilfældig eller mere systematisk, hvor man på forhånd prøver at sikre repræsentativiteten. Undersøgelsen kan foretages som en tværsnitsundersøgelse (hvad mener befolkningen her og nu?) eller som en longitudinalundersøgelse (forløbsundersøgelse), hvor den samme stikprøve bliver udspurgt med fx 10 års mellemrum.

Der er mange fordele ved kvantitative undersøgelser. Der vil ofte være mange respondenter (svarpersoner), og undersøgelserne kan eftergøres og dermed kontrolleres af andre. Der er forskellige optællings- og beregningsmetoder og muligheder for grafisk præsentation af resultaterne. Der er altså en høj dokumentationsgrad.

Ulemperne er primært, at de lukkede spørgsmål, som er formuleret på forhånd, giver unuancerede svar. De undersøgte har ikke, som ved kvalitative interviews, muligheder for at korrigere spørgsmålene. Spørgsmålene kan undertiden være upræcise eller ledende. Det kan man forsøge at korrigere ved kontrolspørgsmål. Ved personlige interviews kan der desuden være en interviewereffekt (som dog ikke er nær så stor som ved kvalitative interviews).