Åbn undermenuer...

Bæredygtig vækst

Bæredygtig vækst dækker over to forhold: Økonomisk vækst og bæredygtighed. Økonomisk vækst defineres som den årlige ændring i bruttonationalproduktet (BNP) målt i procent. De fleste økonomer er enige om, at en positiv vækst også er udtryk for en samlet velstandsforbedring. Med ordet bæredygtig er man dog også samtidig opmærksom på, at væksten i BNP også har nogle indvirkninger på miljøet, som kommer til at påvirke velstanden for fremtidige generationer. En bæredygtig vækst er således en økonomisk vækst, hvor fremtidige generationer får mindst samme velstandsniveau som de nuværende generationer. Udtrykket bæredygtig vækst stammer oprindeligt fra 1987, hvor det optræder i en FN rapport: Vor fælles Fremtid (senere kaldet Brundtland-rapporten).

 Uddybende forklaring

Bæredygtig vækst dækker over to forhold: Økonomisk vækst og bæredygtighed. Økonomisk vækst defineres som den årlige ændring i bruttonationalproduktet (BNP) målt i procent. De fleste økonomer er enige om, at en positiv økonomisk vækst også er udtryk for en samlet velstandsforbedring. Med ordet bæredygtig er man dog samtidig opmærksom på, at væksten i BNP også har nogle indvirkninger på miljøet, som kommer til at påvirke velstanden for fremtidige generationer. En bæredygtig vækst er således en økonomisk vækst, hvor fremtidige generationer får mindst samme velstandsniveau som de nuværende generationer. Udtrykket bæredygtig vækst stammer oprindeligt fra 1987, hvor det optræder i en FN rapport Vor fælles Fremtid (senere kaldet Brundtland-rapporten).

Anvendelsen af begrebet bæredygtig vækst er således en direkte kritik af den normale måde at opgøre BNP på. For det første indgår der i produktionen af varer og tjenester som input råvarer, som ikke kan erstattes. For det andet sker der som følge af produktionen af varer og tjenester et output til naturen af miljøskadelige stoffer, som vil forringe velstanden for fremtidige generationer. Disse såkaldte eksternaliteter omkostninger der ikke indregnes i BNP kan på længere sigt være med til at undergrave hele grundlaget for produktionen. Klimaforandringerne er nok det mest kendte eksempel, men også overfiskeri, ørkenspredning, forurening af og overforbrug af ferskvand er eksempler på konsekvenser af produktionen som ikke indregnes i BNP. Indeholdt i begrebet er dermed også en pessimistisk stemning.

Begrebet bæredygtig vækst ser også på fordelingen af fordele og ulemper ved en økonomisk vækst. Opfattelsen er her, at der er en ulige fordeling mellem de grupper af lande, der har nytte af væksten (i-lande), og de grupper af lande, der bærer byrden med ulemperne (u-lande). Denne modsætning har besværliggjort internationale aftaler om bæredygtig vækst og tydeliggør begrebets globale udstrækning.

Bæredygtig vækst har dermed to dimensioner: 1. En tidsmæssig, som angår fordelingen mellem nutidige og fremtidige generationer (en intertemporal fordeling) og 2. En fordeling mellem lande og dermed befolkningsgrupper.

Hvordan sikres så bæredygtig vækst? Et første skridt kan være at udregne et grønt BNP, hvormed sliddet på naturen indregnes i BNP for på den måde at tydeliggøre den manglende bæredygtighed. Et næste skridt kan være at fokusere på grøn vækst, hvor hele produktionen indrettes på at minimere eller fjerne sliddet på naturen. Genbrug og vedvarende energi bliver nøgleord i en sådan grøn strategi, hvor også indgår økonomiske incitamenter (afgifter, kvoter), der straffer ikke-bæredygtig adfærd. Der vil dermed være tale om en udstrakt grad af regulering (politisk styring) af økonomien for at sikre bæredygtighed.

Kritikere af begrebet bæredygtig vækst har henholdt sig til at markedsmekanismen i sig selv vil sikre bæredygtighed. I takt med, at råstoffer slipper op, vil prisen stige på disse, og der vil være økonomiske incitamenter til at udvikle nye måder eller genbrug. Også nye teknologier kan sikre mindre forurening. Kritikerne ser også på, at den globale befolkning fortsat vil vokse og dermed nødvendiggøre en fortsat økonomisk vækst, hvis disse generationer skal brødfødes. Grundlæggende er kritikerne optimistiske og mener, at historien har vist, at teknologiske forandringer kan bidrage til at sikre velstanden for fremtidige generationer. En væsentlig faktor bliver produktivitet, som netop er en stigning i produktionen uden en øgning af input. Kritikerne af begrebet bæredygtig vækst har dermed en optimistisk holdning med hensyn til den fremtidige velstand.

Man kan nogle gange møde bæredygtighedsparadokset: At der skal en bestemt økonomisk vækst til at sikre et grundlag for bæredygtighed. Lande med lav økonomisk vækst har ikke råd til at afsætte ressourcer til at sikre bæredygtighed, men skal først igennem en ikke-bæredygtig industrialisering, inden der kan afsættes de nødvendige ressourcer. The Environmental Kuznet curve viser netop denne sammenhæng.

Som politisk problemfelt (issue) er bæredygtig vækst placeret på værdiaksen, og fortalere for bæredygtig udvikling har normalt også mere bløde holdninger libertære holdninger til de øvrige værdipolitiske issues, mens kritikerne traditionelt har mere hårde holdninger  autoritære holdninger og desuden ser bæredygtig vækst som et fordelingspolitisk problem.

 

 

Figurer