Åbn undermenuer...

Nationalregnskab

Gennem opstillingen af et nationalregnskab forsøger man at lave en oversigt over, hvordan det økonomiske kredsløb fungerer. Man forsøger ud fra forskellige statistiske oplysninger at skabe et helhedsbillede af, hvordan de forskellige varer og tjenester fremskaffes, og hvordan de anvendes.

Der tages udgangspunkt i den samlede værdi af produktionen (dvs. privat og offentlig produktion undtagen hjemmegåendes arbejde og sort arbejde).  Denne værdi opgøres i markedspriser, dvs. at indirekte skatter og told er lagt til priserne, mens subsidier (statstilskud) er trukket fra. Til brug i produktionen er anvendt forskellige rå- og hjælpestoffer, og værdien af disse skal trækkes fra den samlede produktions værdi for at komme frem til værditilvæksten. Værditilvæksten opgøres på forskellige måder, vigtigst her er bruttonationalproduktet (BNP) ,Bruttoværditilvæksten (BVT) og bruttofaktorindkomsten (BFI).

Imidlertid har vi ikke kun den danske værditilvækst til rådighed, men også en del af udlandets, nemlig den del vi importerer. Lægges importen af varer og tjenester til bruttonationalproduktet (BNP), kommer man frem til endelig anvendelse af alle de varer og tjenester, som vi har til rådighed. En del af disse varer og tjenester sælges til udlandet (eksporteres). Trækkes eksporten af varer og tjenester fra, hvad vi havde til endelig anvendelse, får vi de varer og tjenester, der er til rådighed for os i Danmark indenlandsk endelig anvendelse. Vi kan vælge at anvende de varer og tjenester, vi har til rådighed, enten til konsum/forbrug eller investering. Konsum kan enten være privat, dvs. i husholdningerne, eller kollektivt, hvor det offentlige stiller ydelser til rådighed for befolkningen, f.eks. undervisning og hospitalshjælp. En række andre nationalindkomstbegreber tager højde for f.eks., at en del af værditilvæksten går til udenlandske personer og selskaber, og at en del går til at holde produktionsapparatet ajour. Nationalregnskabet udarbejdes af Danmarks Statistik.