Betegner tendensen til, at de moderne velfærdsstater fokuserer mere og mere på udvikling af landets internationale konkurrenceevne f.eks. via uddannelse, forskning, effektiv infrastruktur og administration osv. på bekostning af det traditionelle fokus på ulighedsbegrænsende intern omfordeling. Med engelske betegnelser: Fra wellfare til workfare.
Konkurrencestat
Uddybende forklaring
I forbindelse med globaliseringen ser man en tendens til, at de moderne velfærdsstater fokuserer mere og mere på udvikling af landets internationale konkurrenceevne, fx via uddannelse, forskning, effektiv infrastruktur og administration osv. på bekostning af det traditionelle fokus på ulighedsbegrænsende intern omfordeling. Med engelske betegnelser: Fra wellfare til workfare.
Konkurrencestaten er altså for det første en stat, som aktivt søger at mobilisere befolkningen og virksomhederne til at deltage i den globale konkurrence. For det andet er det en stat, der søger at gøre den enkelte ansvarlig for sit eget liv, og som ser fællesskabet som knyttet til arbejde, og frihed som identisk med friheden til at realisere sig selv. For det tredje er det en stat, der i stedet for at søge stabilitet fremmer dynamik og som så at sige har indbygget en uendelig reformeringsproces. Endelig for det fjerde er det en stat, der aktivt arbejder på at påvirke de internationale omgivelser, og som især gennem EU anvender mange ressourcer på at fremme danske interesser.
I følgende skema kan man se de centrale forskelle mellem den klassiske velfærdsstat og den moderne konkurrencestat.
Centrale forskelle mellem den klassiske velfærdsstat og den moderne konkurrencestat
| Den klassiske velfærdsstat | Konkurrencestaten | |
| Målet med velfærdsstaten | Intentionen er at inkludere alle medborgere og beskytte dem mod udefrakommende begivenheder. Det primære hensyn er borgernes ve og vel. | Intentionen er, at borgerne skal være i stand til at konkurrere. Dette gælder borgerne indbyrdes, virksomhed mod virksomhed, nation mod nation. Det primære mål er at være konkurrencedygtig. |
| Midlet | Fokus er på at hjælpe folk, som er udsat for sociale begivenheder, samt at borgerne skal uddannes til aktive demokratiske medborgere. | Fokus er på, om folk er i arbejde, og om borgerne har et incitament til at tage et arbejde. Alle skal helst være i beskæftigelse. |
| Velfærdsstatens kernefokus | Omfordelingspolitik og socialpolitik, fx er det centralt at tage sig af de syge og gamle. | Incitamentspolitik og beskæftigelsespolitik, fx at sørge for konstant at styrke borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet. |
| Uddannelsespolitikkens rolle | De unge rådgives til at vælge uddannelse efter, hvilke interesser de har. | Folk skal tage uddannelser, der sikrer dem job efterfølgende. Borgerne skal kigge på ledighedsstatistikkerne, før de vælger uddannelse. |
| Sundhedspolitikkens rolle | Skal sikre borgerne den størst mulige velfærd og hjælpe borgerne, når de bliver syge. | Sundhedsvæsenet satser på forebyggelse, så borgerne undgår at blive syge, da dette kan svække deres indsats på arbejdsmarkedet. |
Læs videre
Se alle 1
