Åbn undermenuer...

Offentlig sektor

Den offentlige sektor dækker over staten, de 5 regioner og de 98 kommuner plus en række selvejende institutioner og fonde. Den offentlige sektor løser overordnet følgende opgaver:

  1. Udligning af indkomstforskelle i samfundet (omfordeling).
  2. Regulering og styring af samfundsøkonomien.
  3. Afhjælpning af markedssvigt.
  4. Regulering af borgernes adfærd på bestemte områder.

Den offentlige sektors drifts- og kapitalindtægter udgøres af overskud af offentlig virksomhed, formueindtægter, der stammer fra besiddelse af jord og rettigheder (f.eks. Nordsøkoncessionen), skatter og afgifter (både direkte og indirekte) samt indkomstoverførsler fra EU, der især omfatter refusioner i forbindelse med landbrugsordningerne.

Drifts- og kapitaludgifter dækker lønninger og arbejdsgiverbidrag, mens andet konsum dækker over forbrug af realkapital og forbrug af rå- og hjælpestoffer (herunder også tjenester), dog med fradrag for indtægter ved salg af varer og tjenester. Subsidier omfatter tilskud til offentlige og private virksomheder. Indkomstoverførsler til husholdninger er f.eks. de forskellige pensioner, arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, bistandsydelse, syge- og barselsdagpenge, børnetilskud samt boligsikring og boligydelse.

Indkomstoverførsler til EU består hovedsageligt af told- og landbrugsudgifter samt det finansielle momsgrundlagstilskud. Endelig dækker indkomstoverførsler til andre over udgifter til Færøerne og Grønland, bidrag til internationale organisationer (FN, OECD, NATO o. lign.) samt udviklingsbistand.

Drifts- og kapitaloverskuddet kan anvendes som en indikator for de offentlige finansers indkomstvirkning i videre forstand. For bedre at kunne vurdere virkningerne af et offentligt overskud deles det ud på den statslige sektor, de sociale kasser og fonde samt den amts- og primærkommunale sektor. Speciel interesse knytter sig til den statslige sektor og statens finansielle transaktioner. Ved at trække udlån og korrektioner fra statens drifts- og kapitaloverskud kommer man frem til statens drifts-, anlægs- og udlånsoverskud, der også kaldes DAU-overskuddet. Dette overskud kan bruges som en indikator på statsfinansernes efterspørgselsvirkning, idet en forøgelse af overskuddet vil virke kontraktivt, mens en formindskelse af overskuddet vil virke ekspansivt.