Skattesystem i Danmark

Det danske skattesystem består af en række forskellige elementer. For det første de direkte skatter: Indkomstskatter, selskabsskat og ejendomsskat. For det andet de indirekte skatter, som består af moms og punktafgifter (giftskatter, miljøafgifter).

Formålene med at opkræve skatter er for det første at finansiere dele af de offentlige udgifter. For det andet er skatterne, herunder deres størrelse og sammensætning, et velegnet instrument til at styre den samlede efterspørgsel i samfundet. For det tredje er der et fordelingspolitisk sigte med skatteudskrivningen forskelle i indkomst skal delvist udlignes.

Via disse tre formål er også principperne for skatteopkrævningen i Danmark delvist fastlagt. Skattebasen skal være bred. Skattebasen er det grundlag, hvorfra der udskrives skat. Skattebasen kan være forbrug, indkomst, formue, fast ejendom m.v. Evne-princippet tilsigter, at de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder at den gruppe, der har de bedste økonomiske muligheder, også kommer til at betale mest i skat. Dette fremmes i Danmark ved, at indkomstskat til staten betales som bundskat og topskat, hvor topskatten kun rammer de højere indkomster. Endelig skal skattebetalingen være forudsigelig skatteudskrivningen skal ikke ændres for hyppigt.

Fra et økonomisk synspunkt er det væsentligt, at skatterne opkræves så neutralt som muligt, dvs. at skatterne mindst muligt skal påvirke borgernes adfærd undtagelsen er miljøafgifter og giftskatter, hvor der netop er indbygget et adfærdsregulerende element. Fra et neutralitets-synspunkt skal eksempelvis opkrævningen af indkomstskatter indrettes, så de mindst muligt påvirker udbuddet af arbejdskraft negativt.

Beløbet, som den enkelte borger kommer til at betale i indkomstskat, er ikke alene bestemt af skatteprocenterne, men også af den indkomst, der danner grundlag for skatteberegningen. Det har været et grundlæggende princip i dansk skattelovgivning, at de udgifter, der medgår til fremskaffelsen af indkomsten, skulle fradrages i indkomsten. Eksempler på fradrag er befordring, fagforeningskontingent, renteudgifter m.v. I 1992 blev den såkaldte bruttoskat i form af arbejdsmarkedsbidrag indført. Her beregnes skatten (8 %) af bruttoindkomsten, dvs. før fradrag.

For at få et tal for den samlede belastning af samfundets indkomster beregnes det såkaldte skattetryk, som kan opgøres som de samlede skatter i procent af BNP. I de seneste år er det dansk skattesystem med vægt på indkomstskat (skat på arbejde) kommet under pres. Nogle økonomer ser en direkte modsætning mellem et højt skattetryk og progression i skatteudskrivningen på den ene side og udbuddet af arbejdskraft på den anden side. Denne modsætning kommer til udtryk i Laffer-kurven.