Åbn undermenuer...

POLITIK - demokrati & retssystem

Politik handler om kampen om den økonomiske og værdimæssige fordeling i et land. Politik kan endvidere defineres ved institutioner eller processer. Når man definerer politik ud fra institutioner ser man f.eks. på staten og dens institutioner, dvs. regering, parlament, ministerier og regional- og lokalforvaltning (regioner og kommuner). Hertil kommer (uden for staten) politiske partier og interesseorganisationer. Når man vil definere politik som processer, forsøger man at definere, hvilke aktiviteter der er politiske. Det har den amerikanske politolog David Easton f.eks. gjort ved at sige, at alle aktiviteter, der vedrører den autoritative fordeling af værdier for samfundet, er politiske. At beslutninger er autoritative betyder, at borgerne er tvunget til at følge dem.