Åbn undermenuer...

Diktatur

Diktatur er et begreb, der i daglig tale står for autoritært styre, dvs. at én mand eller en lille gruppe styrer et land igennem forskellige former for tvangsudøvelse af magt. Ordet diktator bruges om den person, der egenmægtigt styrer.

Nogle politologer skelner mellem diktatur og totalitært styre, hvor det første er et styre, der udøves uden tilslutning eller støtte fra de styredes side, hvorimod et totalitært styre ofte i større eller mindre grad får opbakning fra de styredes side.  Det hænger sammen med, at det totalitære styre (f.eks. Hitlers Tyskland eller Stalins Sovjetunion) har gennemsyret samfundet med indoktrinerende medier, uddannelse og kontrolformer, et dominerende parti og en nationalistisk ideologi, som en betydelig del af befolkningen har taget til sig eller passivt accepterer.

I det rene diktatur er legitimitet (opbakning/accept fra folket) ikke nødvendig. Derfor kan det diktatoriske styre da også være udstyret med betydeligt politi og militær for at sikre magten.  I denne betydning er diktatur en direkte modsætning til demokrati.

Figurer