Åbn undermenuer...

Fascisme

Den ideologi, som Mussolini udviklede i Italien efter 1. verdenskrig, som afviste eksistensen af modsatrettede klasseinteresser, og som satte statens enhed i centrum med krav om underordning af borgernes individuelle interesser i forhold til statens. Den tyske nazisme effektiviserede de totalitære krav til organisering af individernes liv og færden og tilføjede ideologien en voldsom racistisk drejning. I begge tilfælde resulterede magtovertagelsen i et brutalt étpartidiktatur. I mellemkrigstiden havde fascismen mere eller mindre indflydelse i næsten alle europæiske lande, men efter 2. verdenskrig bruges fascisme mest som skældsord om især stærkt højreorienterede personer og grupperinger.