Åbn undermenuer...

Behaviorisme

Behaviorismen er en videnskabelig teori og metode til at studere menneskelig adfærd. Den kaldes derfor også adfærdsforskning. Behaviorismen beskæftiger sig med det, der kan iagttages, og forholder sig f.eks. ikke til, hvad der sker inden i hovedet på en person eller til abstrakte størrelser som bevidsthed, psyke eller mentale processer. Mennesket opfattes som et relativt ubeskrevet blad. Tanker, følelser og adfærd er i overvejende grad et resultat af indlæring og miljø. Behaviorismen arbejder med systematisk indsamlededata og iagttagelser af menneskelig adfærd, hvorfra der kan udledes lovmæssigheder ved udefra kommende påvirkning, reaktioner og konsekvenser heraf. Data indsamles bl.a. gennem stimulus-respons eksperimenter. Den behavioristiske tilgang til studiet af menneskelig adfærd har især slået an i amerikansk forskningstradition med fokus på virkninger af straf, indlæringsstrategier og lign.

 Uddybende forklaring

Behaviorismen er en videnskabelig teori og metode til at studere menneskelig adfærd. Den kaldes derfor også adfærdsforskning. Behavorismen bygger på forskning i dyreadfærd, hvor de mest kendte er den russiske forsker Pavlovs forsøg i 1890erne. Disse viste, at en hund, der havde lært at forbinde lyden af en klokke med fodring, pr. refleks vil begynde at savle, når den hører lyden af en klokke. Denne erfaring omkring simple indlæringsmekanismer såkaldt klassisk betingning - er i behaviorismen overført til mennesker i en teori om, at ønskelig adfærd hos mennesker kan udvikles, når en bestemt stimulus ledsages af belønning. En repræsentant for denne retning er amerikaneren B.F. Skinner, som mente, at det meste af menneskelig adfærd kan forklares ved komplicerede indlæringsmekanismer, såkaldt operant betingning.

Behaviorismen mener, at videnskabelig forskning skal tage udgangspunkt i menneskers adfærd, ikke i deres psyke. Retningen beskæftiger sig således med det, der kan iagttages, og forholder sig f.eks. ikke til, hvad der sker inden i hovedet på en person eller til abstrakte størrelser som bevidsthed, psyke eller mentale processer. Mennesket opfattes som et relativt ubeskrevet blad. Tanker, følelser og adfærd er i overvejende grad et resultat af indlæring og miljø. Behaviorismen arbejder med systematisk indsamlede data og iagttagelser af menneskelig adfærd, hvorfra der kan udledes lovmæssigheder ved udefra kommende påvirkning, reaktioner og konsekvenser heraf. Data indsamles bl.a. gennem stimulus-respons eksperimenter.
Den behavioristiske tilgang til studiet af menneskelig adfærd slog især an i amerikansk psykologisk forskning frem til  midten af det 20. århundrede, hvor teorien har været udgangspunkt for studier i såkaldt adfærdsmodifikation, dvs. hvordan man kan ændre eller modificere uønsket adfærd og fremme ønskværdig adfærd. Man har her fokus på virkninger af straf, pædagogik, indlæringsstrategier i forhold til sprogindlæring, udvikling af undervisningsteknologi mv.

Behaviorismen har også  en politisk-ideologisk vinkel, idet man fra liberalismens og især konservatismens side netop har kritiseret marxismen for at ville fjerne menneskets naturlige instinkter og reducere dette til en robot, programmeret til at fortrænge individuelle behov til fordel for kollektivets.

Læs videre