Åbn undermenuer...

Honneth, Axel

Tysk sociolog (1949-). Det centrale tema hos Honneth er anerkendelsens betydning for det enkelte individs identitetsdannelse og trivsel og for den samfundsmæssige integration. Honneth arbejder med tre sfærer for anerkendelse: a) privatsfæren, dvs. familie og venner, b) den retslige sfære, og c) den solidariske sfære, som dækker kulturelle, politiske og arbejdsmæssige fællesskaber.

I privatsfæren udmøntes anerkendelsen i form af kærlighed eller værdsættelse, der er forudsætninger for den enkeltes fundamentale følelse af selvtillid og selvværd. I den retslige sfære viser anerkendelsen sig i en agtelse i form af rettigheder, som igen giver individet en selvagtelse som borger med rettigheder og pligter. Endelig giver det selvværdsættelse, at man føler sig anerkendt som den, man er, i fællesskabet.  Manglende eller ulige fordeling af social anerkendelse indskrænker chancerne for individuel selvagtelse, hvilket igen skader sammenhængskraften i samfundet.

 Uddybende forklaring

Tysk sociolog (1949-). Det centrale tema hos Honneth er anerkendelsens betydning for det enkelte individs identitetsdannelse og trivsel og for den samfundsmæssige integration. Honneth arbejder med tre sfærer for anerkendelse: a) privatsfæren, dvs. familie og venner, b) den retslige sfære, og c) den solidariske sfære, som dækker kulturelle, politiske og arbejdsmæssige fællesskaber.

Det er ifølge Honneth nødvendigt at opnå anerkendelse på alle tre niveauer, hvis man skal have mulighed for et lykkeligt liv. I privatsfæren udmøntes anerkendelsen i form af kærlighed eller værdsættelse, der er forudsætninger for den enkeltes fundamentale følelse af selvtillid og selvværd. Det er denne følelsesmæssige anerkendelse, som man opnår i familien eller i tætte venskaber, der er forudsætningen for, at man bliver i stand til at færdes i en kompliceret og konfliktfyldt verden og har noget at stå imod med, hvis tingene går en imod. Omvendt fører fysiske overgreb i familien, som fx vold og incest, til tab af selvtillid og selvværd.

I den retslige sfære viser anerkendelsen sig i en agtelse i form af rettigheder, som igen giver individet en selvagtelse som borger. At være indehaver af universelle rettigheder giver selvrespekt, og det betyder, at man bliver bevidst om sig selv som en person, der har samfundsmæssige rettigheder og pligter.
Selvagtelsen kan imidlertid ødelægges hos den enkelte, hvis rollen som rettighedsbærer bliver krænket eller ignoreret. Her tænkes der fx på krænkelser af hele grupper i det juridiske system kvinder, etniske grupper, seksuelle minoriteter osv.

Endelig giver det selvværdsættelse, at man føler sig anerkendt, som den man er i fællesskabet - anerkendt for sine specielle evner og særlige kvaliteter og som en, der bidrager med noget i fællesskabet. Krænkelser på dette niveau finder sted, når en eller flere personer bliver ydmyget eller ringeagtet på en sådan måde, at de ikke har mulighed for at vise deres færdigheder eller evner, eller disse ikke længere nyder nogen anerkendelse.

I vores samfund betragtes individet selv som ansvarligt for at lykkes med sit liv, og lykkes det ikke, vendes manglen på succes indad til selvbebrejdelse. Dette er ifølge Honneth forklaringen på et stigende antal depressioner. Det er her Honneths pointe, at det i virkeligheden handler om mangel på anerkendelse i en eller flere af de tre anerkendelsessfærer, som igen er forudsætningen for menneskers integrering i samfundet. En ulige fordeling af social anerkendelse indskrænker chancerne for individuel selvagtelse, hvilket igen skader sammenhængskraften i samfundet. Et integreret samfund er ifølge Honneth i stand til at rumme forskellighed i form af borgere med forskellige værdier og færdigheder.