Sennett, Richard

Amerikansk sociolog (1943-). Hans forskning behandler primært konsekvenserne af senmodernitetens samfundsmæssige udviklingstendenser. Han har her særligt fokus på arbejdsmarkedets udfordringer med de krav om omstillingsparathed, som den moderne dynamiske kapitalisme stiller for fællesskaber og identitet.

Sennett beskriver med fire nøgleord de ændringer, der er sket med overgangen fra det moderne industrisamfund til det senmoderne informationssamfund: fleksibilitet, mobilitet, hurtighed og deregulering. Man skal kunne give slip på fortiden. Man skal ikke prioritere erfaring og kontinuitet. Man skal for det andet blive ved med at udvikle kompetencer og finde nye talenter - hos sig selv. Og man skal kunne vandre fra job til job, fra projekt til projekt. Arbejdsmarkedet kræver således i højere grad end tidligere, at individet er mobilt og fleksibelt, når det drejer sig om job, arbejde og bosted. Ansættelsesforhold med korte tidshorisonter står imidlertid i skarp modsætning til traditionelle værdier som stabilitet, loyalitet og forpligtelse, og sådanne modsætningsforhold truer - sammen med andre af den dynamiske kapitalismes vilkår - bestandigt personligheden med overbebyrdelse eller nedsmeltning. Der er ikke tid til at indsamle og bruge erfaringer på sit job, før man skal skifte til noget andet, der er ikke tid til at etablere arbejdsfællesskaber, og der er heller ikke tid til skabelse af tillid mellem arbejdskolleger. Faste rutiner afskaffes til fordel for fleksibilitet og deregulering, idet arbejdet udføres i tilsyneladende selvstyrende teams. Men i stedet opstår nye raffinerede skjulte magt- og kontrolsystemer på arbejdspladsen, som man løbende må afkode og indrette sig efter.

Man orker ikke at engagere sig i sine kolleger eller indgå venskab med dem, for snart er de eller en selv på vej væk og i værste fald er de ens konkurrenter eller modstandere i den evige kamp for at forbedre sine præstationer - sin performance -  i arbejdsgiverens øjne.

Den senmoderne kapitalisme udnytter arbejdskraftens fleksibilitet, og dennes ønske om at realisere sig selv gennem jobbet fører til overbebyrdelse gennem det konstante krav om at præstere mere og mere. Men bagsiden er individets voksende fremmedgørelse over for arbejdet, fællesskabet - og sig selv.
På den dynamiske kapitalismes arbejdsmarked forsvinder det rutinearbejde, som med sin ensformighed har kunnet give fællesskab og tryghed. Rutinearbejdets dræbende kedsomhed er blevet erstattet af et kvælende krav om omskiftelighed.

Sennett er således langt mere pessimistisk end fx Anthony Giddens mht. samfundsudviklingen. Og han er stærkt kritisk over for den mennesketype, som fremmes og efterspørges i uddannelsesinstitutioner, i coaching-industrien og på arbejdsmarkedet: Den omstillingsparate entreprenør, som anlægger et strategisk blik på sig selv og sine omgivelser.