Åbn undermenuer...

Kohlberg, Lawrence

Den amerikanske socialpsykolog Lawrence Kohlberg (1927-87) har opstillet en udviklingspsykologisk teori om ”moralsk rolletagning”, som belyser den socialisationsproces, der har til hensigt at gøre os til ansvarlige borgere i samfundet. Kohlberg taler om 6 stadier i udviklingen af rolletagning, og en vigtig pointe hos Kohlberg er, at kun en begrænset del af befolkningen når til det 6. stadium, hvor orienteringen er rettet mod begrebet retfærdighed.
   

 Uddybende forklaring

Den amerikanske socialpsykolog Lawrence Kohlberg (1927-87) har opstillet en udviklingspsykologisk teori om ”moralsk rolletagning”, som belyser den socialisationsproces, der har til hensigt at gøre os til ansvarlige borgere i samfundet. Kohlberg taler om 6 stadier i udviklingen af rolletagning, og en vigtig pointe hos Kohlberg er, at kun en begrænset del af befolkningen når til det 6. stadium, hvor orienteringen er rettet mod begrebet retfærdighed.

Kohlberg er inspireret af G. H. Meads teori om rolleovertagelse, hvor børn først lærer at overtage en ”bestemt andens” rolle og senere en ”generaliseret andens” rolle. Kohlbergs 6 stadier er følgende:

  • 1. stadium er kendetegnet af manglende rolleovertagelse. Slemme gerninger giver skældud, mens gode gerninger giver kærtegn og ros. Barnet føler i denne fase ingen empati, altså evnen til at sætte sig i en ”bestemt andens” sted.
  • 2. stadium er kendetegnet ved konkrete former for rolleovertagelse. Barnet forstår, hvad det vil sige, når ens søster er ked af det, og at det skal dele cola’en, så alle får lige meget i glasset. Men det ved stadig ikke, hvad fx taknemmelighed og loyalitet over for andre er.
  • I det 3. stadium, hvor familien stadig er den klart vigtigste primærgruppe, udvikles en mere reflekteret form for rolleovertagelse. Den, der befinder sig på dette stadium, kan sætte sig ind i to indbyrdes forskellige roller samtidigt.
  • Det 4. stadium er ikke kendetegnet ved rolleovertagelse fra en anden konkret person, men ved rolleovertagelse fra et større system af rettigheder og pligter, fx en sportsforening eller en stat. Man er nu i stand til at se tingene fra systemets eller dets repræsentants side, og man bekender sig til de regler, der er gældende inden for systemet. Men man reflekterer ikke over, om reglerne altid er fornuftige i den konkrete sammenhæng.
  • 5. stadium: Her betragtes den sociale orden i form af stat og retsorden ikke mere som en given ting. Den orden og de regler, der er gældende i samfundet, er blot én blandt mange mulige. Perspektivet er ikke længere (som i 4. stadie), hvordan vi sikrer, at samfundets regler overholdes, men snarere, hvordan samfundet bør udformes for at være til gavn for flest mulige.
  • I det 6. stadium er orienteringen som nævnt ovenfor rettet mod begrebet retfærdighed, som forstås som gensidig rolleovertagelse: En handling er kun retfærdig i det omfang, at den er udtryk for en procedure, der sikrer, at alle har prøvet deres handlings bærekraft af ved samtidig at have påtaget sig alle andres synspunkter på handlingen og indlevet sig i deres interesser og følelser i forbindelse med den pågældende sag.