FN's flygtningekonvention, der stammer fra 1951, definerer en flygtning som en person, der er forfulgt pga. race, religion, nationalitet eller politisk overbevisning og derfor befinder sig uden for sit hjemland. Når man flygter fra en krig, en naturkatastrofe, sult og fattigdom – alvorlige grunde til at finde et andet sted at leve - er man altså ikke ”konventionsflygtning”. En migrant vil derfor naturligvis forsøge at overbevise myndighederne i det land, hvor han/hun søger asyl, om, at han/hun er flygtet af en eller flere af de grunde, der er anført i Flygtningekonventionen. Danmark har en snæver opfattelse af konventionens bestemmelser, så asylansøgeren skal kunne dokumentere, at han individuelt er i fare – ellers kan han ikke få permanent opholdstilladelse som flygtning (asyl).
