Åbn undermenuer...

Kønsroller

En social rolle er defineret som summen af forventninger, der er knyttet til en bestemt position. Sådanne positioner kan være noget relativt præcist, f.eks. en mor, en datter, en lærer, en politiker. Det kan også være en mere generaliseret position, f.eks. at optræde som pige/kvinde eller dreng/mand. Det kaldes kønsroller. Indlæring af kønsroller er en central del af socialisationsprocessen.  Kønsroller kan belyses ved at studere typisk adfærd for hvert af de to køn i et socialt system, f.eks. i familien. Kønsrollen indlæres gennem identifikation og imitation, men også ved at f.eks. forældre udtrykker sig positivt eller negativt om en given adfærd. Mens dannelsen af kønsrollen sker via socialisering til et bestemt køns fremtræden og adfærd, dannes kønsidentiteten gennem internalisering af kønsrollen. Kønsidentitet og kønsrolle behøver ikke altid at være sammenfaldende.

Kønsroller ændrer sig over tid og fra samfund til samfund, og i forskellige sociale lag kan der også være forskellige opfattelser af kønsrollerne. Derfor kan de danne udgangspunkt for stærke konflikter ikke alene mellem kønnene, men også mellem personer med forskellig generationsmæssig og kulturel baggrund.

 Uddybende forklaring

Dannelsen af kønsroller sker via socialisering til et bestemt køns fremtræden og adfærd. Dvs. at omgivelsernes forventninger til, hvordan henholdsvis en rigtig pige og en rigtig dreng skal være, indlæres; selve kønssocialiseringsprocessen sker gennem imitation, identifikation og sanktion (positiv eller negativ).
En persons kønsidentitet dannes gennem internalisering af kønsrollen.

I traditionelle samfund er der tale om meget stive og faste kønsroller, hvor manden betragtes som familiens overhoved, som står for at forsørge og beskytte kone og børn, mens kvinden har ansvar for omsorg over for børn, mand og eventuelt ældre i familien. Sådanne kønsroller overføres gennem socialiseringen fra generation til generation og styrkes ofte af religion og lovgivning.

I moderne samfund er der sket et brud med dette faste kønsrollemønster, bl.a. fordi mange kvinder er kommet ud på arbejdsmarkedet, og omsorgsopgaver i forhold til børn, unge og ældre er udlejrede, dvs. at de varetages af forskellige institutioner i velfærdssamfundet. Det betyder bl.a., at socialiseringen sker i flere forskellige arenaer med flere aktører, og at kønssocialiseringen følgelig bliver mindre entydig end i det traditionelle samfund. Et andet aspekt her er, at med et stigende antal skilsmisser vokser mange børn og unge op i familier uden voksenrepræsentant for eget køn, som kan bruges som rollemodel.

I det senmoderne samfund er denne udvikling yderligere accelereret med bl.a. et stort udbud af film, musikvideoer, reklamer mv., som børn og unge kan spejle sig i og forme deres kønsrolle efter. Gennem sådanne refleksive processer kan køn og krop tilsyneladende formes og roller udskiftes efter forgodtbefindende. Alt synes muligt, uden i realiteten at være det, hvilket betyder at børn og unge, som ikke kan leve op til den kønsadfærd, som medierne udstiller, rammes af mindreværdsfølelser.

Kønsroller ændrer sig således over tid og fra samfund til samfund, men det sker ikke på én gang. Mange er fortsat mentalt bærere af tidligere tiders opfattelser af kønsroller, og det kan skabe forvirring og usikkerhed. Der kan også på samme tid være mange forskellige kønsrolleforventninger afhængigt af, hvor man bor, uddannelse, social baggrund osv. Disse forskelligheder kan danne udgangspunkt for stærke konflikter mellem kønnene, og mellem personer med forskellig generationsmæssig og kulturel baggrund. Især personer, der overskrider kønnets traditionelle grænser  - f.eks. homoseksuelle kan møde aggression, udstødelse eller latterliggørelse fra deres omgivelsers side.