Åbn undermenuer...

Kulturelle mønstre

Kulturelle mønstre udgøres af de traditioner, normer og holdninger, som præger større eller mindre grupper i et samfund. Der kan være tale om hverdagens vaner omkring mad, tøj, samværsformer mm., ligesom kulturelle mønstre også handler om mere abstrakte institutioner inden for religion, filosofi, kunst og politik.
Et samfunds kulturelle mønstre videregives fra generation til generation, hvilket er med til at give dem en vis modstandsdygtighed over for de forandringsprocesser, som livet i det moderne og senmoderne samfund præges af.

Ud over hovedkulturens mønstre findes der i såvel samfund som grupper subkulturer, som har deres egne mønstre, som eventuelt er udviklet ud fra en oplevelse af  marginalisering og eksklusion fra hovedkulturen, fx på baggrund af social eller etnisk baggrund, seksuel orientering og lignende. Der kan her udvikles værdier og samværsformer, som kan være i bevidst opposition til hovedkulturen.

 Uddybende forklaring

Kulturelle mønstre findes på såvel gruppe- som samfundsniveau, og de udgøres af de traditioner, normer og holdninger, som præger større eller mindre grupper i et samfund. De kan beskrives som menneskers måder at organisere sig på og/eller besvare de spørgsmål og problemer, som mennesker stilles over for. Der kan være tale om hverdagens vaner omkring mad, tøj, samværsformer mm., ligesom kulturelle mønstre også handler om mere abstrakte institutioner inden for religion, filosofi, kunst og politik.

Et samfunds kulturelle mønstre tilegnes i forbindelse med socialiseringen, idet de videregives fra generation til generation, hvilket er med til at give dem en vis modstandsdygtighed over for de forandringsprocesser, som livet i det moderne og senmoderne samfund præges af. Denne modstandsdygtighed kan blive meget udpræget i samfund, som har en meget stærk og homogen hovedkultur, eller hvis samfundet oplever sin kultur truet af udefrakommende kræfter.

Det kan være med til at rejse krav om, at fremmede på den ene side underlægges strenge integrationskrav, og på den  anden side vil disse have meget svært ved at leve op hovedkulturens standard for, hvad integration vil sige. Når man taler om integration af personer med anden kulturel baggrund, mener man således ofte assimilation, hvilket vil sige at de andre skal blive som os for at blive accepterede.
Oplevelse af eksklusion fra hovedkulturen og eventuel marginalisering kan føre til, at man søger tilflugt i subkulturer, som udvikler egne mønstre mht værdier og samværsformer, som igen kan være i bevidst opposition til hovedkulturen. Kulturelle mønstre kan identificeres på forskellige måder ved hjælp af empiriske undersøgelser med forskellige tilgange

  1. Igennem livsformsanalysen, der har fokus på menneskers forhold til henholdsvis arbejde og fritid, kan identificeres livsformer som karrierelivsform, lønarbejderlivsform og selvstændig livsform, og det er muligt herigennem at iagttage nogle centrale værdier og holdninger, der knytter sig hertil.
  2. Igennem livstilsundersøgelser, som teoretisk bygger på Pierre Bourdieus teorier om dispositioner baseret på forskellige former for kapitaler og erfaringer, kan man identificere forskellige grupperingers eller segmenters holdninger og værdier til fx materielle og ikke materielle værdier, forandringer og traditioner. Disse får igen indflydelse på forbrug, æstetik, politiske holdninger osv.
  3. Igennem levekårsundersøgelser, som i Danmark især er gennemført af Socialforskningsinstituttet (SFI), kan man identificere forskellige levevilkår i befolkningen bestemt af bl.a. uddannelse og stilling i forhold til arbejdsmarkedet. Herigennem kan man få øje på forskellige sociale og kulturelle mønstre mht boligforhold, helbred, fritids- og spisevaner, opdragelsesidealer osv.
  4. Igennem diskursanalyse kan man søge at skabe indblik i, med hvilke sproglige midler og mekanismer enkeltpersoner eller samfundsmæssige grupperinger prøver at konstruere eller italesætte en bestemt kulturel praksis eller værdier for i konkurrence med andre diskurser at gøre disse til eneste gyldige. Man taler om at sådanne kulturelle diskurser er antagonistiske og hegemoniske, jf.r. problemstillingen ovenfor omkring integration/assimilation.