Åbn undermenuer...

Stratifikation

Social stratifikation handler om social ulighed og de forskellige sociale lag (stratum betyder lag), der findes i samfundet. Der findes forskellige metoder til beskrivelse af de sociale lag i Danmark. Socialforskningsinstituttet har traditionelt brugt begrebet socialgruppe, der dels afspejler stilling, dels placering i arbejdslivet (antal underordnede) og endelig uddannelsesniveau.  Der skelnes mellem socialgruppe knyttet til den enkelte person og familiesocialgruppe, der fastsættes ud fra den person i familien, der tilhører den højeste socialgruppe. Andre undersøgelser fra Socialforskningsinstituttet arbejder i stedet med stillingskategorier.

 Uddybende forklaring

Begrebet stratifikation eller lagdeling refererer til, at samfundets struktur kan beskrives som et hierarki af personer, som befinder sig i socialt ulige grupperinger. Social strafikation kan betragtes ud fra 2 forskellige synsvinkler. I funktionalistisk forskningstradtion ser man den ulighed, som stratifikationen er udtryk for, som en nødvendighed for, at samfundet kan overleve. Samfundet har brug for, at de bedst egnede varetager de vigtigste samfundsmæssige funktioner, og det sikres bedst ved hjælp af høj løn, prestige og sociale privilegier. Heroverfor står det synspunkt, at ulighed ikke er nødvendigt for at samfundet kan overleve. Uligheden ses som en konsekvens af en ulige fordeling af magten, samt at der findes en grundlæggende konflikt mellem forskellige samfundsgrupper, som viser sig i en kamp om ressourcer og privilegier.

I praksis har forskere en mere pragmatisk holdning til social stratifikation. Det handler for dem om at finde egnede inddelingskriterier til at beskrive de forskellige sociale grupperinger i samfundet og finde mønstre inden for og i forholdet mellem disse. Placeringen inden for dette hierarkiske system kan ske ud fra forskellige kriterier, men hyppigst sker sorteringen ud fra forskelle og ligheder mht. magt, prestige og ejendom. Sådanne ressourcer har betydning for en persons dispositioner mål og værdier - ligesom disse også har betydning for en persons livschancer eller levekår. I forskningen søger man efter bestemte mønstre mht. fordelingen af gode eller dårlige levekår eller risikofaktorer inden for de forskellige sociale lag.
Stratifikationssystemer bygger grundlæggende på fordelingen af adgang til eller besiddelse af en række vigtige ressourcer, f.eks. uddannelse. Besiddelse af uddannelse kan give adgang til en række goder i samfundet, mens udelukkelse kan føre til marginalisering. Bestemmende eller uafhængig variabel til undersøgelse af fordelingen af ressourcer kan f.eks. være køn, alder og etnicitet.

I Danmark anvendes mest Socialforskningsinstituttets placering i  socialgrupperne I-V, baseret på kriterierne uddannelse og situation på arbejdsmarkedet (antal ansatte under sig). Jo højere socialgruppe, jo mere kontrol har man over en række nøgleressourcer.

  • Socialgruppe I (ca 9%) Selvstændige i byerhverv og funktionærer med lang, videregående uddannelse eller selvstændige i byerhverv med 21 ansatte og derover og funktionærer med 51 underordnede eller derover.
  • Socialgruppe II (ca 16%) Selvstændige i byerhverv og funktionærer med mellemlang, videregående uddannelse eller selvstændige i byerhverv med 6-20 ansatte og funktionærer med 11-50 underordnede.
  • Socialgruppe III (ca 17%) Selvstændige i byerhverv med 0-5 ansatte, gårdejere og funktionærer med 1-10 underordnede.
  • Socialgruppe IV (ca 37%) Funktionærer med 0 underordnede, faglærte arbejdere og husmænd.
  • Socialgruppe V (ca 21%) Ikke-faglærte arbejdere.