Åbn undermenuer...

Få adgang til Samfundsfag.dk

Opgaveformuleringer

Samfundsfag kan i SRP indgå sammen med et andet studieretningsfag på mindst B-niveau eller med dansk eller historie (som begge er A-niveau).

Nedenfor finder du nogle eksempler på opgaveformuleringer med samfundsfag og et andet fag.

Dansk - Engelsk - Historie - Matematik - Spansk - Tysk

Dansk og samfundsfag

Er manden den moderne taber?
1. Med udgangspunkt i en redegørelse for selvvalgte dele af Pierre Bourdieus sociologiske teori ønskes en analyse og fortolkning af Ida Jessen: ABC med særligt fokus på manderollen.
2. Dernæst ønskes en diskussion af, hvorvidt manden er ”vor tids taber”. I diskussionen skal kvantitativ samfundsfaglig empiri inddrages.

Hvor stor indflydelse havde Kristian Thulesen-Dahls politiske kommunikation på resultatet af folketingsvalget i 2015?
1. Der ønskes en analyse af Kristian Thulesen-Dahls politiske kommunikation i den seneste valgkamp med særligt fokus på forholdet mellem afsender, argumentation og modtagere. I analysen skal indgå empirisk materiale og teori om politisk kommunikation og målgrupper.
2. Endelig ønskes en vurdering af, hvilken effekt Kristian Thulesens-Dahls politiske kommunikation havde på resultatet af folketingsvalget i 2015. I vurderingen skal teori om vælgeradfærd og politiske skillelinjer inddrages.

Hvilken rolle spiller nye fællesskaber i det senmoderne samfund?
Med anvendelse af mindst to sociologiske teoretikere ønskes en analyse og fortolkning af Dy Plambecks roman Gudfar med særligt fokus på individets identitetsdannelse og tilhørsforhold til fællesskaber.
Endelig ønskes en diskussion af nye fællesskabers betydning i det senmoderne samfund.

Hvorfor er Amalie en mediestjerne?

1. Der ønskes en redegørelse for Christopher Lasch’s teori om en narcissistisk kultur samt om Erving Goffmans teori om hverdagens rollespil.
2. Dernæst ønskes med anvendelse af udvalgte sociologiske begreber en analyse og fortolkning af et til flere selvvalgte afsnit af realityserien Paradise Hotel. Der skal lægges særlig vægt på iscenesættelsen/selviscenesættelsen af deltageren Amalie Szigethy samt på forholdet mellem afsender, emne, virkemidler og modtagere. Andet relevant analysemateriale kan inddrages.
3. Med inddragelse af bilag 1 og 2 ønskes en diskussion af, hvad der kan forklare Amalie Szigethys popularitet.

Bilag 1: http://www.bt.dk/kendte/paradise-hotels-seertal-styrtdykker
Bilag 2: http://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-ser-vi-paradise-hotel

Engelsk og samfundsfag

Hvor stor politisk indflydelse har abortmodstanderbevægelser i USA?
1. Med anvendelse af teori om senmoderne protestbevægelser ønskes en karakteristik af en eller flere abortmodstanderbevægelser i USA.
2. Med udgangspunkt i materiale fra abortmodstanderbevægelsen/-bevægelserne ønskes en analyse af anvendelsen af argumentation og sproglige virkemidler og en undersøgelse af, hvordan argumentationen knytter an til grundlæggende amerikanske værdiforestillinger.
3. Endelig ønskes en diskussion af, hvorfor emnet abort fylder så meget i den politiske debat i USA og en vurdering af, hvor stor indflydelse abortmodstanderbevægelserne kommer til at få op til næste præsidentvalg i 2016.


Er USA’s position i Verden under forandring?
Der en ønskes en kort redegørelse for USA’s position i verden efter den kolde krigs afslutning med fokus på forløbet omkring Irakkrigen i (2003-11) og konflikten med Islamisk Stat i Syrien og Irak (2014).
Med udgangspunkt i Barack Obamas tale 17. september 2014 på MacDill Air Force Base og en selvvalgt tale af George W. Bush ønskes en sammenlignende analyse med fokus på på forskelle og ligheder i forhold til sproglige virkemidler og grundopfattelser af USA’s udenrigspolitik.
Der ønskes endvidere en diskussion af, hvorvidt den aktuelle situation i Syrien og Irak er udtryk for, at USA’s position i verden er under forandring.
I diskussionen inddrages bilaget samt teorier om international politik.
Bilag: http://www.heritage.org/research/reports/2011/05/the-decline-of-us-leadership-threatens-americas-position-as-the-worlds-superpower


Kan Obama opnå sine udenrigspolitiske mål?
Giv en redegørelse for nogle grundopfattelser i amerikansk udenrigspolitik og en kort karakteristik af USA’s position i det internationale system.
Foretag en sammenligning af Barack Obamas tale Renewing American Leadership (bilag) og en selvvalgt tale i forbindelse med en aktuel udenrigspolitisk konflikt med fokus på argumentation, sproglige virkemidler og de(n) grundopfattelse(r) af amerikansk udenrigspolitik, som kommer til udtryk.
Giv en vurdering af, om Obamas mål i udenrigspolitikken kan opnås. I diskussionen skal teorier om international politik anvendes.

Juli 2008
http://www.foreignaffairs.com/articles/62636/barack-obama/renewing-american-Leadership


Er USA’s demokrati i krise?
1. Giv en kort redegørelse for USA politiske system med særligt fokus på beslutningsprocessen.
2. Foretag en analyse af selvvalgte afsnit af serien House of Cards med fokus på seriens italesættelse af magtudøvelsen i det amerikanske politiske system og hvilke former for magt, der udøves. I analysen drages selvvalgte paralleller til anden litteratur som ligeledes italesætter magtbegrebet.
3. Diskuter, hvorvidt USA’s demokrati er i krise, herunder om House of Cards retter opmærksomheden på væsentlige problemer ved det politiske systems funktionsmåde. I diskussionen inddrages samfundsfaglig empiri.


Venstreorienterede skotter?

1. Der ønskes en kort redegørelse for samfundsfaglig teori om national identitet og en karakteristik af forholdet mellem England og Skotland med fokus på begrebet devolution.
2. Med udgangspunkt i selvvalgt empiri ønskes en analyse af, hvordan skotsk national identitet italesættes, herunder hvilke politiske værdier om national identitet som kan siges at danne baggrund for ønsket om skotsk selvstændighed udmøntet i valget 18. september 2014.
3. Endelig ønskes med inddragelse af bilaget en diskussion om, hvorvidt venstreorientering er en del af skotsk national identitet.

Bilag:
http://blogs.spectator.co.uk/coffeehouse/2014/05/scotching-a-myth-scotland-is-not-as-left-wing-as-you-think-it-is/


Hvorfor stod Ferguson i flammer?
1. Der ønskes en redegørelse for mindst to forskellige samfundsfaglige teorier om protestbevægelser med henblik på at analysere problemstillinger relateret til Fergusonurolighederne (2014).
2. Med udgangspunkt i materiale fra protestbevægelsen http://fergusonaction.com ønskes en analyse af anvendelsen af argumentation og sproglige virkemidler. Særligt fokus lægges på hvorvidt urolighederne begrundes i racediskrimination. Der kan desuden inddrages andet selvvalgt materiale fra begivenhederne omkring protesterne i Ferguson til at belyse emnet. Desuden ønskes, så vidt muligt, en belysning af organisationens mål, midler og medlemmer.
3. Endelig ønskes en diskussion af, hvad der kan forklare, at Ferguson-urolighederne fik det omfang, som de havde. I diskussionen inddrages de præsenterede teorier om protestbevægelser.


Strider dødsstraffen mod grundlæggende amerikanske værdiforestillinger?
1. Redegør kort for det amerikanske retssystem med særlig vægt på brugen af dødsstraf.
Giv desuden med inddragelse af Geert Hofstedes “løgdiagram” en redegørelse for de væsentligste værdiforestillinger, der udgør den fælles kulturelle referenceramme i USA.
2. Foretag en argumentations- og retorikanalyse af Danny Glovers tale “The Death Penalty in this Great Nation of Ours” (5/11/2001) og uddraget fra præsidentdebatten mellem George W. Bush og Al Gore (17/10/2000), samt selvvalgt synspunktmateriale med særligt henblik på at undersøge, hvilke former for belæg og hjemmel der gives for og imod brugen af dødsstraf.
3. Diskuter, i hvilken grad dødsstraffen i USA strider mod eller underbygges af grundlæggende værdiforestillinger i det amerikanske samfund. I diskussionen ønskes analyserne af materiale samt bilag 1 - 3 inddraget.

Bilag 1: “Death Penalty is UnAmerican”
http://bartdz.blogspot.dk/2004/12/death-penalty-is-unamerican.html
Bilag 2: Danny Glover “The Death Penalty in this Great Nation of Ours”: http://www.yesmagazine.org/issues/can-love-save-the-world/danny-glover-the-death-penalty-in-this-great-nation-of-ours
Bilag 3: Uddrag fra Bush-Gore debat:
http://www.nbcuniversalarchives.com/nbcuni/clip/5110093AA4111_024.do

Historie og samfundsfag

Hvorfor er dansk politik blevet opdelt i ”rød og blå blok”?

1. Giv en kort redegørelse for det danske partisystems udvikling i perioden 1945-2015.
2. Undersøg ved brug af en historisk diskursanalyse, hvornår udtrykkene ”rød og blå blok” første gang optrådte i den offentlige debat i Danmark og i hvilken sammenhæng.
3. Diskuter, hvad der kan forklare dansk politiks opdeling i ”rød og blå blok”. I diskussionen skal teori om politikkens medialisering inddrages.


Hvorfor er borgerkrigen i Syrien så svær at stoppe?

1. Giv en redegørelse i store træk for Syriens historie fra 1. Verdenskrig og indtil nu med henblik på at forklare skillelinjerne i den aktuelle konflikt i Syrien.
2. Undersøg, hvilke væsentlige aktører der spiller en rolle i konflikten i Syrien og karakteriser deres forskellige interesser. I undersøgelsen skal indgå analyser af selvfundne kilder, der kan belyse aktører i konflikten.
3. Diskuter, hvad der skal til, for at en fredelig løsning på konflikten kan opnås. I diskussionen skal teorier om international politik og viden om konfliktens historiske rødder inddrages.


Var Camp David-aftalen et historisk fremskridt?
1. Giv en kort historisk redegørelse for den israelsk-arabiske konflikt i perioden 1948-78 med henblik på at identificere de væsentligste stridspunkter.
2. Foretag en analyse af selvvalgte kilder med henblik på at belyse, i hvilket omfang Camp David-aftalen i 1978 var en løsning på de stridspunkter, der er identificeret i opgave 1.
3. Diskuter, om Camp David-aftalen er en bekræftelse af IP-teorien liberalismes forestilling om fred og fremskridt eller snarere en bekræftelse af IP-teorien realisme.


Hvordan blev den danske velfærdsstat så populær?

1. Giv en kort historisk redegørelse for udviklingen af den danske velfærdsstat i perioden 1945-73 og påvis dens universalistiske træk.

2. Foretag en analyse af udvalgte historiske kilder, der kan belyse kritikken af velfærdsstaten, som den kom til udtryk op til og/eller i forbindelse med Jordskredsvalget i 1973.

3. Undersøg med inddragelse af vedlagte bilag 1 udviklingen i danskernes opbakning til velfærdsstaten. 

4. Diskuter med inddragelse af Anders Fogh Rasmussens tale på Venstres landsmøde i 2005 (bilag 2), hvorfor der i 00’erne tilsyneladende udviklede sig bred opbakning til velfærdsstaten blandt de politiske partier. I diskussionen skal Molins model inddrages.


Bilag 1: http://goulandersen.dk/Grafer/Maanedens%20graf%20Januar%202012.%20Er%20velfaerden%20gaaet%20for%20vidt.pdf

Bilag 2: Anders Fogh Rasmussen: “Et samfund med tryghed, dynamik og fleksibilitet”. Uddrag af tale på Venstres landsmøde 2005

Matematik og samfundsfag

Hvad betyder Kinas økonomiske vækst for den globale sikkerhedspolitik?
1. Redegør for udviklingen i Kinas økonomi i perioden efter 1978 med særligt henblik på den økonomiske vækst og vækstfaktorer.
2.  Gennemgå forskellige matematiske vækstmodeller. Du skal gøre rede for den logistiske differentialligning

Og for den generelle løsning til denne ligning og om den giver en beskrivelse af væksten i Kina.

3. Diskuter, ud fra matematiske modeller for væksten, hvornår / om Kina overhaler USA og hvilke konsekvenser dette eventuelt vil have for den globale sikkerhedspolitik.

Skaber udviklingen på boligmarkedet ghettoer i storbyerne?
1. Redegør for udviklingen på det danske boligmarked med hensyn til boligstandard, boligtype, priser og andre relevante parametre.
2. a) Beskriv de forskellige former for lån, som man typisk vælger ved boligfinansiering.
    b) Du skal udlede formlen for en opsparingsannuitet, og for gældsannuitet.
    c) Opstil en model i regneark for hver lånetype.
    d) Hvad betyder de forskellige låneformer for prisudviklingen på boligmarkedet?
3. Diskuter hvorvidt udviklingen på boligmarkedet bidrager til en ghettoisering af byerne. I diskussionen anvendes sociologiske teorier.


Hvilke konsekvenser vil en flat-rate-skat have?

1. Giv en redegørelse for det danske indkomstskattesystem, som det gælder for lønindkomster.
2. Beskriv skatten som en matematisk funktionsforskrift s(x) af lønindkomsten x. Gør rede for begrebet marginalskat og dens sammenhæng med grafen for s(x). Bestem også forskriften for s(x) ved andre skattemodeller.
Definer begrebet dødvægtstabet for en forbruger, der møder en ny skat.
3. Diskuter konsekvenserne ved at indføre en såkaldt flat-rate skat, herunder fordelingsmæssige og finansieringsmæssige konsekvenser. Inddrag vedlagte bilag 1 i besvarelsen.
Bilag 1: Ny alliances farlige eksperiment, Politiken 11.november 2007.


Hvad betyder udviklingen i vælgeradfærden for partiernes strategi?
1. Redegør for udviklingen i vælgeradfærden ved de seneste folketingsvalg (2001 og 2005) og på baggrund heraf opstilles nogle begrundede hypoteser for vælgeradfærd.
2. a) Gennemgå binomial- og chi-i-anden testen.
    b) Anvend dernæst chi-i-anden testen på din vælgerundersøgelse på skolen.
3. Diskuter hvilken betydning udviklingen i vælgeradfærden har for partiernes strategi. I besvarelsen skal vedlagte bilag inddrages.
Bilag: Parti i krise: I frit fald mellem nye og gamle skillelinjer, Information 03 marts 2006

Kan og bør staten blande sig i folks spisevaner?
1. Redegør for  forbrugsmønstret i Danmark med særligt henblik på fødevarer.
2. Undersøg om en nedsættelse af momsen på grøntsager og frugt vil øge forbruget. I forbindelse hermed skal du definere begrebet priselasticitet. Gør rede for, at den matematisk korrekte definition er givet ved

når E er defineret til at være positiv, x er mængden og p(x) er prisen.
Gør rede for den geometriske metode til at bestemme E ud fra afsætningskurven.
Løs opgaverne på bilag 1.
3. Diskuter om det er statens opgave at blande sig i folks spisevaner.
Inddrag vedlagte bilag 2.

Spansk og samfundsfag

Kan Mexicos narkokriminalitet bekæmpes med velfærd?
1. Gør kort rede for udvalgte kriminalitetsteorier med henblik på at kunne belyse narkokriminaliteten i Mexico.
2. Giv en karakteristik af de socio-økonomiske forhold i Mexico med særligt fokus på, hvilken form for velfærdsmodel der bedst beskriver det mexicanske samfund.
3. Foretag en analyse af to selvvalgte mexicanske “narcocorridos” med fokus på narkokriminalitet. Inddrag desuden en eller flere artikler fra journalistbloggen www.historiasdelnarco.com til at undersøge narkokriminalitetens omfang i Mexico. I analysen og undersøgelsen ønskes begreber fra kriminalitetsteori anvendt.
4. Diskuter, hvorvidt ændringer af den mexicanske velfærdsmodel vil kunne begrænse narkokriminalitetens omfang i Mexico.

Tysk og samfundsfag

Kan Merkel få tilslutning til en løsning på flygtningekrisen?
1. Med udgangspunkt i en redegørelse for årsager til migration ønskes en undersøgelse af den aktuelle Flüchtlingekrise i Tyskland. Inddrag statistisk materiale fra bilag 1.
2. Lav en analyse af Angela Merkels argumentation og retorik i kanslerens tale i Europa-Parlamentet 7.10.2015 (bilag 2) med fokus på italesættelsen af flygtningene, flygtningesituationens årsager og mulige løsninger.
3. Diskuter, hvorvidt det er muligt for Angela Merkel at opnå tilslutning til sit ønske om en løsning på flygtningekrisen. Der kan enten lægges fokus på Merkels indenrigspolitiske eller udenrigspolitiske udfordringer. I begge tilfælde skal der inddrages samfundsfaglig teori.

Bilag 1: http://www.unhcr.de/service/zahlen-und-statistiken.html

Bilag 2: http://www.bundesregierung.de/Content/DE/Rede/2015/10/2015-10-07-rede-bkin-eu-parlament.html


Findes der en særlig østtysk identitet 25 år efter murens fald?
Der ønskes:
1. En redegørelse for identitetsbegrebet og hvilke konsekvenser murens fald fik for østtyskernes levevilkår samt identitetsdannelse. I redegørelsen skal der indgå sociologiske begreber og teori.
2. En analyse af tre selvvalgte interviews med østtyskere med særligt henblik på en karakteristik af interviewpersonernes opfattelse af deres østtyske identitet og deres syn på det tidligere DDR.
3. En vurdering af, i hvilket omfang der findes en særlig østtysk identitet. Vurderingen skal tage udgangspunkt i de to vedlagte bilag.
Bilag 1: Steffen Dobbert: Die Ost-West-Lüge. Zeitonline 1. 11. 2014.
Bilag 2: Anne Hähnig: Die Drei-Minuten-Regel. Zeitonline 13. 11. 2014.


Kan die Linke indgå i et regeringssamarbejde i den tyske forbundsdag?
1. Redegør for det partipolitiske landskab i Tyskland, herunder Die Linkes grundlæggelse og vælgertilslutning.
2. Analysér to selvvalgte taler af ledende Linke-politikere med særligt henblik på fordelingspolitiske emner og energi/miljøpolitik.
3. Vurdér, hvorvidt die Linke kan indgå i et regeringssamarbejde i den tyske forbundsdag. Vurderingen skal tage udgangspunkt i vedlagte bilag, og du skal anvende viden om partiadfærd. 

Bilag: Jan Bo Hansen: Alternativet afprøves. Weekendavisen 28. 11. 2014.


Kan Boateng-brødrene bruges som et eksempel på en vellykket integration?

Der ønskes:
1. En redegørelse for forskellige integrationsformer samt for Pierre Bourdieus teori om social arv.
2, En analyse af Michael Horeni biografi: ”Die Brüder Boateng” med særligt henblik på en karakteristik af de tre brødres udvikling samt deres opvækst i Berlin.
3. En diskussion af, i hvilket omfang fodbold kan fremme integrationen og vurdér kort, i hvilket omfang Jérôme Boateng kan bruges som rollemodel.
Besvarelsen skal tage udgangspunkt i vedlagte bilag.

Bilag: Stefan Giannakoulis: ”Özil für Deutschland, gegen die Türkei. Integration ist das nun nicht“. n-tv.de 7. 10. 2010.
http://www.n-tv.de/sport/fussball/Integration-ist-das-nun-nicht-article1663426.html


Har immigrationsdiskurserne i Tyskland hold i virkeligheden og den tyske befolkning?
1. Redegør for omfanget af immigration samt for nogle centrale levevilkår i udvalgte indvandrergrupper i Tyskland.
2. Analysér de konkurrerende diskurser på immigrationsområdet i Tyskland på grundlag af i kapitel 7 i Sarrazins debatbog ”Deutschland schafft sich ab” og daværende Forbundspræsident Christian Wulffs tale i anledning af 20 års jubilæet for den tyske genforening, den 3.oktober 2010.
3. Diskutér, i hvilket omfang de konkurrerende diskurser har afsæt i virkeligheden, og hvilken indvirkning de har på den tyske befolknings holdning til indvandrere.
Diskussionen skal tage udgangspunkt i bilag 1 og 2.

Bilag 1: David Böcking: ”Ausländer bringen Deutschland laut Studie Milliardeneinnahmen. Spiegelonline 27. 11. 2014.
Bilag 2: Hg: Ralf Melzer: Fragile Mitte – Feindselig Zustände. Rechtsextreme Einstellungen in Deutschland. 2014. Friedrich-Ebert-Stiftung 2014.
Uddrag af tabelmateriale


Har Tyskland mere gavn af Euroen og EU end det fremgår af den tyske debat?
1. Redegør for centrale træk i Eurokrisen og for Tysklands rolle heri.
2. Analysér de konkurrerende diskurser om EU og euroen på grundlag af Bernd Luckes tale i Weinheim (22. 7. 2013) og Forbundskansler Merkels tale (Regierungserklärung zum Europäischen Rat, den 19-20. 12. 2013).
3. Diskutér, hvilken af diskurserne der har mest hold i virkeligheden, og i hvilket omfang disse stemmer overens med den tyske befolknings holdning til EU-samarbejdet.
Vedlagte bilag skal inddrages i diskussionen.

Bilag 1: Hg: Ralf Melzer: Fragile Mitte – Feindselig Zustände. Rechtsextreme Einstellungen in Deutschland. 2014. Friedrich-Ebert-Stiftung 2014. Tabelmateriale






Til SRP forside

Bøger til SRP

Se alle 24
USA's udfordringer, 2. udgave
Ny udgave af den populære grundbog om USA. Den nye udgave af...
IP&Ø - grundbog i International Politik og Økonomi
BOGEN ER I GENOPTRYK MEN PÅ LAGER OM CA. EN UGE. Grundbog,...
Europas svære fællesskab
EU mellem opbrud, krise og nye begyndelser. 'Europas svære...
USA Now
Engelsksproget indføring i amerikanske samfundsforhold fra...
Sociologibogen
Sociologibogen introducerer og opdaterer det sociologiske...
Global politik
BOGEN ER I GENOPTRYK MEN PÅ LAGER PÅ FREDAG. Både i Europa,...
Sociologi ABC
Sociologi i ABC-serien med progression på tre niveauer....
Dream on?
I 1963 formulerede Martin Luther King sin drøm mht....
Velfærdsstaten under pres
Dykker ned i fire store udfordringer for den universelle,...
Blik på byen - introduktion til bysociologi
Hvordan studerer man byer - samfundsfagligt set? Blik på...
Ærkedansker perkerdansker
NY UDGAVE PÅ VEJ. ’Ærkedansker perkerdansker’ beskæftiger...
Hooligan
’Hooligan’ er en temabog om hooliganisme, der egner sig til...
Sygt sund!
Sundhed fylder mere og mere i det offentlige rum, og der er...
Unge og identitet
Hvordan er man unge i en verden med både frihed, kontrol og...
Ulighedens mange ansigter
Ulighedens mange ansigter er en tematisk grundbog til B- og...
Økonomi ABC
Økonomi i ABC-serien med progression på tre niveauer....
Økonomiske kriser
Finanskrisen, der startede i 2008, blev starten på den mest...
Protestbevægelser
Idealisme, identitet, selvforsvar eller meningsløs vold?...
Netværkssamfundet
Hvad er et netværkssamfund? Og hvad betyder det for...
Ideologier og diskurser
Kampen om magten ved, gennem sproget, at søge at præge...
Fold dig ud i samfundsfaglige metoder
Fokus, færdigheder, faglighed og formidling. Dette er...
Det politiske Europa
EU er under forandring. Krisen er en prøve på sammenholdet i...
Broken Britain?
Grundbog i moderne britiske politiske, sociale og økonomiske...
Verdens syv udfordringer
’Verdens syv udfordringer’ bryder med den traditionelle...