Åbn undermenuer...

International politik

Betegnelsen international politik anvendes i daglig tale om de begivenheder, der finder sted mellem stater og andre aktører på den internationale scene, og som løbende omtales og analyseres i medierne. Som videnskabelig disciplin har International Politik (skrevet med stort) til formål systematisk at udforske de kræfter, der er med til at bestemme aktørernes adfærd, og som er årsager til konflikt og samarbejde i det internationale system. Faget interesserer sig altså ikke kun for forhold, der foregår mellem aktørerne, men også for det, der foregår inden for aktørerne, især de beslutningsprocesser, der fører til staternes udenrigspolitik. Disciplinen har først for alvor udviklet sig i det 20. århundrede og har været præget af to hovedretninger: realismen og idealismen. Også international politisk økonomi og konstruktivisme regnes for hovedretninger. Afstanden til faget historie er nogle gange vanskelig at præcisere. Det er i høj grad det samme materiale, de to fag arbejder med, men International Politik er i højere grad en generaliserende videnskab og stiller derfor normalt andre spørgsmål til materialet.  

 Uddybende forklaring

Betegnelsen international politik anvendes på to måder. I daglig tale refererer den til de begivenheder, der finder sted mellem stater og andre aktører på den internationale scene, og som løbende omtales og analyseres i medierne. Men betegnelsen er også navnet på en videnskabelig disciplin og indgår sammen med sociologi, økonomi og politik som en hoveddisciplin i gymnasiets samfunds-fagsundervisning. Det er i den sidste forstand, betegnelsen skal anvendes i det følgende (for at skelne skrives den her ofte med store begyndelsesbogstaver).
 
International Politik har som videnskabelig disciplin til formål systematisk at udforske de kræfter, herunder handlingsmønstre og tankemåder, der er med til at bestemme staters og andre internationale aktørers adfærd, og som er årsag til konflikt og samarbejde i det internationale system. Faget interesserer sig altså ikke kun for forhold, der foregår mellem aktørerne, men også for det, der foregår inden for aktørerne, især de beslutningsprocesser, der fører til staternes udenrigspolitik. Særlige underdiscipliner er her beslutningsprocesteori og komparativ udenrigspolitik.

Den videnskabelige udforskning af den internationale politik er af forholdsvis nyere dato, men har flere historiske aner. Således beskæftigede renæssancefilosoffen Nikolò Machiavelli sig i sit hovedværk Fyrsten med magtens væsen og dens betydning for forholdet mellem datidens fyrstestater, og den tyske filosof Immanuel Kant analyserede i 1700-tallet i bogen Den evige fred betingelserne for opnåelse af varig fred mellem stater. Machiavelli og Kant er tidlige ophavsmænd til fagets to hovedskoler: realismen og idealismen (den sidste benævnes også ofte liberalismen, men kan kun delvist sammenlignes med den politiske ideologi af samme navn).

Faget udvikledes mere systematisk i det 20. århundrede, hvor de to hovedskoler skiftedes til at være dominerende: Idealismen især i første del af århundredet, realismen i tiden efter Anden Verdenskrig og under Den kolde Krig, mens idealismen har fået en vis genopblomstring efter 1989. Samtidig er opstået en række nyere retninger. Den klassiske realisme er til en vis grad blevet afløst af neo-realismen, og inden for idealismen har udviklet sig retninger som interdependensteori og institutionalisme. Også integrationsteori hører i hovedsagen under idealismen. Den såkaldte engelske skole bygger på elementer fra begge hovedskoler. To andre hovedretninger står uden for disse skoler: Konstruktivismen, der først for alvor har udviklet sig i 1990erne, og international politisk økonomi, der bl.a. kan føres tilbage til Vladimir Lenins imperialismeteori. 

Generelt er faget International Politik karakteriseret ved bestræbelserne på at udlede generaliseringer på grundlag af empirisk materiale. Eksempler på spørgsmål, der undersøges, er: Hvad er forskellen på stormagters og småstaters adfærd? Hvorfor og i hvilket omfang er krige mellem stater blevet mindre almindelige? Hvilke faktorer er med til at fremme og bremse integrationen inden for EU? Men fagets udøvere kan også interessere sig for mindre generaliserende sammenhænge, som f.eks. hvad der betinger udviklingen i forholdet mellem USA og Kina. Afstanden til faget historie er nogle gange vanskelig at præcisere. Det er i høj grad det samme materiale de to fag arbejder med, men de spørgsmål, der stilles, er forskellige.