En samfundstype, der tidsmæssigt er placeret mellem det traditionelle samfund (landbrugssamfundet) og det senmoderne samfund (informationssamfundet eller servicesamfundet). Det moderne samfund opstår i forbindelse med industrialiseringen, hvilket for Danmark vedkommende vil sige i perioden ca. 1870-90. Industrialiseringen var baggrunden for en omfattende urbanisering (folk flyttede fra land til by), og mange - for Danmarks vedkommende 15% af befolkningen - rejste endnu længere væk; de emigrerede til Amerika. Mulighederne for social mobilitet blev øget, og generelt var den første del af den moderne samfundsperiode præget af fremskridtstro. Religionens rolle blev efterhånden reduceret, bl.a. pga. Darwins arbejde.
På gruppenivau blev forældrene, der var flyttet til byen, alene om at socialisere børnene, hvor landsbyen/lokalsamfundet/slægten tidligere havde spillet en stor rolle. Kernefamilien blev isoleret. Hjem og arbejde blev også adskilt i industrisamfundet. På individniveau opstod en nu socialkarakter: Det indrestyrede menneske, hvis personlighed blev styret af indre overbevisning (mod tidligere traditionerne).