Med udgangspunkt i Bourdieus begreber har Peter Gundelach m.fl. lavet en undersøgelse af danske unges klimabevidsthed. Selvom unge generelt og som samlet gruppe er mere interesseret i klimaet og klimaforandringer end den ældre generation, er der også blandt unge danskere nogle markante forskelle. Det viser sig således, at gruppen af unge danskere kan opdeles på følgende måde:
- De hverdagsbekvemme, der ikke går særligt meget op i klimaforandringer, men tager hensyn, hvis det passer ind i hverdagen.
- De klimabevidste, som forsøger at forebygge klimaforandringer og er engageret i klimaspørgsmål.
- De ligeglade, som ikke mener, at handlinger gør en forskel.