Åbn undermenuer...

Energipolitik

Ved energipolitikken forsøger regering og folketing aktivt at påvirke energiforsyningens og energiforbrugets samlede mængde og sammensætning. I fastlæggelsen af energipolitikken forsøger man på samme tid at tage hensyn til miljøet (klimaet), forsyningssikkerhed og den overordnede økonomiske udvikling i samfundet. Da der er konflikter mellem de tre mål, må der ske en prioritering og en afvejning af hensynene.
Midlerne i energipolitikken er afgifter, hvormed især energiforbruget søges påvirket, og ved hjælp af tilskud er det især produktionen af vedvarende energi, der er i fokus.

 Uddybende forklaring

Ved energipolitikken forsøger regering og folketing aktivt at påvirke energiforsyningens og energiforbrugets samlede mængde og sammensætning. I fastlæggelsen af energipolitikken forsøger man på samme tid at tage hensyn til miljøet (klimaet), forsyningssikkerhed og den overordnede økonomiske udvikling i samfundet. Da der er konflikter mellem de tre mål, må der ske en prioritering og en afvejning af hensynene.

Med hensyn til forsyningssikkerheden indgår der her sikkerhedspolitiske overvejelser: at Danmark ikke på længere sigt, når egenproduktionen af olie og naturgas stopper, må blive afhængigt af enkeltlande eller lande med ustabile regimer, som kan bruge stabil leverance til at stille politiske krav. Bl.a. et skifte til vedvarende energi (vind, sol) kan bidrage til at sikre uafhængighed af enkeltlande, men modsat kan usikre klimatiske forhold indvirke på forsyningssikkerheden. Endelig vil overordnede klimamål nedbringelse af CO2-udledning - også indvirke på sammensætningen af energiforsyningen, hvor et skifte til CO2-neutral forsyning er et langsigtet mål, der ifølge Klimakommissionen kan nås i 2050.

Helt overordnet forsøger man at sænke det samlede energiforbrug. I Danmark er det lykkedes at afkoble energiforbruget i forhold til BNP, således at energiforbruget ikke vokser proportionalt med BNP. Denne afkobling hænger bl.a. sammen med energipolitiske tiltag (afgifter), men også, at serviceproduktion med et lavere energiindhold udgør en større andel af BNP. Med hensyn til energiforbrugets sammensætning forsøger man ved hjælp af især afgifter og tilskud at påvirke husholdningers og virksomheders forbrugsvaner, herunder skifte fra privatbilisme til kollektiv trafik og øget forbrug af grøn el. Endelig indgår der tilskud til energibesparende foranstaltninger i energipolitikken. Energipolitikken kan ikke ses isoleret, men er sammenhængende med en række øvrige politikker: skattepolitik, miljøpolitik, klimapolitik, trafikpolitik og erhvervspolitikken.

Det kan diskuteres, om hensynet til økonomisk vækst er i konflikt med miljø- og klimapolitiske hensyn. På den ene side er økonomisk vækst en forudsætning for, at der er ressourcer til energipolitiske foranstaltninger. På den anden side er økonomisk vækst i sig selv energikrævende. De fleste økonomer er dog enige om, at de to hensyn godt kan mødes, hvis der sker massive investeringer i vedvarende energi, hvilket dog på kort sigt kan medføre, at der bliver færre penge til andre investeringer.

 

 

Figurer