Hermeneutik

Hermeneutik er læren om fortolkning af tekster. De hermeneutiske metoder indeholder en række forskellige begreber og modeller, som primært anvendes i de humanistiske discipliner som dansk, historie, religion og sprogfagene.

Men også samfundsvidenskaberne arbejder hermeneutisk. Hvis man fx er interesseret i at afdække de ideologiske grundholdninger i en tale i Folketinget ved at lede efter nøgleord som lighed, frihed, velfærd osv., så arbejder man hermeneutisk. Hermeneutik er således en kvalitativ metode.
Et oplagt område for en hermeneutisk tilgangsmåde er politisk kommunikation, fx taler, kronikker, blogindlæg mv. Her er der udviklet særlige analysemodeller. Toulmins model, som opererer med en hovedstruktur, der hedder belæg hjemmel påstand er meget anvendt. Det samme gælder Kenneth Burkes pentad-analyse.

Der er tilsvarende udviklet teknikker til at karakterisere stilen med og ikke mindst til de forskellige argumentationskneb, som er almindeligt tilbehør i politisk sprog. Diskursanalysen er også en hermeneutisk tilgang. Men den hermeneutiske tilgang er normalt ikke nær så ambitiøs. Til daglig er vi mest optaget af at:

• klassificere vores tekster i fx videnskabelige, journalistiske og politiske
• identificere tekstens grundelementer, fx problemstilling, argumentation, dokumentation og konklusion
• uddybe analysen af argumentationen, fx holdningspræget, baseret på eksempler, relateret til teori
• uddybe analysen af dokumentationen, som kan være svag, stærk eller postulerende
• sammenligne teksterne, især når de er uenige. De kan supplere hinanden, være komplementære eller direkte uenige.

Endelig må man i hvert enkelt tilfælde vurdere tekstens anvendelighed. Der er ikke gode eller dårlige tekster i sig selv - det afhænger helt af, hvad de skal bruges til.

Det er en vigtig pointe i den hermeneutiske tankegang, at vi aldrig læser tekster uden at have nogle bestemte forudsætninger, altså en vis grundviden eller forudfattet mening om emnet. Måske har vi endda en teori i baghovedet, eller vi har formuleret en hypotese. Andre har skrevet om emnet. Når vi går ned i enkeltdelene i tekster, vi arbejder med, fx kronikker, interviews, blogindlæg, publikationer fra regering, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser, så skal vi både forstå dem i sig selv, relatere dem til tekstens helhed, men også til den kontekst, de indgår i. Endelig skal vi sammenholde teksten med vores forforståelse: Bliver den bekræftet, skal den revideres, eller giver den anledning til nye spørgsmål, som gør, at vi må ned i teksten igen eller i gang med nye tekster. Der foregår altså en konstant vekselvirkning mellem vores helhedsopfattelse og tekstens indhold. Det er en proces, der i teorien kan blive ved, og som vi kalder den hermeneutiske cirkel eller hermeneutiske spiral. Pointen er, at vi i vores forskning hele tiden erhverver ny indsigt, som vi kan bygge videre på, og som bevirker, at vi kan præcisere og indsnævre vores analyse.