Når der overføres informationer fra en sender til en modtager, taler vi om kommunikation. Man skelner mellem envejs- og tovejskommunikation. I tovejskommunikation er den enkelte aktør både sender og modtager. Det er typisk i forbindelse med kommunikation i grupper. Derimod er envejskommunikation den dominerende interaktionsform i forbindelse med massekommunikation. En traditionel kommunikationsmodel til studiet af kommunikation skelner mellem fem h'er: Hvem siger? (sender eller institutionsanalyse), hvad? (indholds- eller genreanalyse), i hvilken kanal? (medieanalyse), til hvem? (modtageranalyse) og med hvilken effekt? (effektanalyse). En række teorier sigter mod at karakterisere mediernes rolle og effekt. Som eksempler kan nævnes Kanyleteorien. Den hævder, at medierne virker direkte på den enkelte modtager. Modtagerne ses som socialt isolerede individer, forsvarsløse over for mediernes manipulation. Totrinshypotesen lægger vægt på gruppeprocesser i forbindelse med modtagelsen af massemediernes budskaber. Selv om alle har set en udsendelse sker meningsdannelsen først i én eller flere af de primærgrupper, man er en del af. Oprindeligt opererede totrinshypotesen med opinionsledere, der ansås for at have en afgørende indflydelse på, hvordan mediebudskabet blev tolket i primærgruppen. En anden type teorier er receptionsteorierne. Hovedsynspunktet her er, at modtagerne ikke er passive i kommunikationsprocessen, men aktiverer bestemte forståelsesmønstre, når de ser, hører og læser.
Kommunikation
Figurer
Læs videre
Se alle 1
’Massemedier og politisk kommunikation’ inspicerer forholdet...