Omfattende viden om de klassiske ideologier:

• Liberalisme
• Konservatisme
• Socialisme

på centrale områder som menneskesyn, lighed – ulighed, individualisme – kollektivisme, centralisme – decentralisme, stat – marked – civilt samfund og hvordan ideologierne kommer til udtryk hos de danske politiske partier og i et eller flere konkrete politik-områder. Det kan fx være velfærdsområdet.

Forskellene mellem fordelingspolitik og værdipolitik (nye politiske skillelinjer), herunder de klassiske ideologiers dalende betydning for den politiske meningsdannelse er også centralt. Forklaringer på de ændrede politiske skillelinjer kan være postmodernitet, ændringer i erhvervsstruktur, globalisering. Det vil her være oplagt at knytte grundholdningerne til fx Minerva-modellen eller vælgerundersøgelser af politiske skillelinjer i befolkningen.

I et internationalt perspektiv kan der ses på grundholdninger i andre lande eller i EU.
Udviklingen af nye politiske skillelinjer bør ses i sammenhæng med de samfundsmæssige ændringer de udspringer af (fx globalisering, ændringer i erhvervsstruktur). Det vil her være oplagt at knytte grundholdningerne til fx Minerva-modellen eller vælgerundersøgelser af politiske skillelinjer.

I forbindelse med vælgeradfærd er centrale begreber classvoting/issuevoting, partiidentifikation, kernevælger og marginalvælger og herunder mediernes betydning for vælgeradfærden.