Åbn undermenuer...

Hvad vil det sige at argumentere?

Når du til eksamen skal kunne argumentere, vil det sige, at du skal kunne begrunde en eller flere holdninger, der bunder i den faglige viden, som du har fået inden for faget.

Til de opgaver, der kræver, at du kan argumentere, vil du for det meste blive præsenteret for et citat med et fagligt synspunkt. Opgaveformuleringen vil da fortælle, om du skal argumentere for eller imod synspunktet. Du bliver på den måde testet både i at argumentere og i at bruge relevant fagligt stof.

Hvor god du er til at argumentere, bliver vurderet ud fra, om du fra start forholder dig til citatets synspunkt ved brug af argumentationsteknik. Der er flere måder at argumentere på. Du kan enten være enig i synspunktet og benytte det til at understøtte dit eget synspunkt senere i din argumentation. Du kan også argumentere imod synspunktet, hvis du er uenig. Ved denne form for opgave er det vigtigt, at du ikke bruger tid på at redegøre for din faglige viden, men derimod bruger den til at debattere. Måden, du skal argumentere på, afhænger ofte af, hvad der står i opgaveformuleringen.

Et grundlæggende krav er, at du viser, at du kan bruge den faglige viden, du har lært i faget. Du bliver her bedømt på, om du kan inddrage begreber, teorier og metoder fra undervisningen. Denne viden skal du kunne bruge til at argumentere for eller imod synspunktet.

Eksempel

Argumentér ud fra en liberalistisk grundholdning imod nedenstående citat af Johanne Schmidt-Nielsen.


eller:


Argumentér ud fra en socialistisk grundholdning for det synspunkt om velfærdsstatens opgaver, som kommer til udtryk i citatet af Johanne Schmidt-Nielsen.