Åbn undermenuer...

Forsvarspolitik, dansk

Forsvarspolitikken bliver til ved store forsvarsforlig i Folketinget. Det seneste forlig, der omfatter perioden 2010 til 2014, er det hidtil bredeste forsvarsforlig i Folketinget, idet kun Enhedslisten ikke deltager. Forsvaret er en del af den aktive danske sikkerhedspolitik, der opstod efter Den kolde Krig. Formålet er at hævde den territoriale integritet (beskytte landets grænser), beskytte borgerne, opretholde landets suverænitet (ret til selvbestemmelse) og desuden at bidrage til fred og demokrati i verden. Forsvarspolitikken bygger på NATO-medlemskabet, og Danmark deltager i den NATO-ledede ISAF-styrke i Afghanistan. Derimod deltager Danmark ikke i forsvarssamarbejdet i EU på grund af de danske forbehold.

Figurer