Demokrati er en samfundsform karakteriseret ved, at magten udgår fra folket (=folkestyre). Demokratiet udøves enten som direkte demokrati eller som repræsentativt eller indirekte demokrati. Se også deliberativt demokrati, deltagelsesdemokrati, konkurrencedemokrati, nærdemokrati og rådsdemokrati.
Demokrati
Uddybende forklaring
Demokrati betyder folkestyre. Demokratiet er blevet udformet på forskellige måder afhængig af de samfund, de demokratiske styreformer har fungeret i.
Demokrati-lignende styreformer opstod første gang i det klassiske Grækenland. Det forklarer også ordet (Demos= folk, cratos=styre. Demokrati altså = folkestyre). I de græske bystater var det imidlertid kun en mindre del af befolkningen, der deltog. Det var kun frie borgere og kun mænd. Slaver og kvinder, som tilsammen udgjorde et flertal af befolkningen, var ikke med. Det direkte demokrati (debat og beslutninger ved de tilstedeværende) kunne udfolde sig her, fordi den græske polis (bystat) var relativt udviklet.
Demokratiet i sin moderne form kan forklares ved det kapitalistiske samfund, der begyndte at vokse frem med indførelsen af pengeøkonomi i 15-1600-tallet i Europa. Det kapitalistiske samfund førte til dannelsen af nye sociale klasser, der begyndte at anfægte den enevældige kongemagts monopol på den politiske magt i samfundet. Et af de første steder, hvor striden mellem Kongemagt og den nye borger- og middelklasse tog til, var i England. Ved The Glorious Revolution (den Glorværdige Revolution) i 1688 blev den engelske konge James II stødt fra magten af en Union af Parlamentarikere. Parlamentet havde tiltaget sig mere magt. Det var dog ikke et parlament i moderne forstand, idet valgretten var indskrænket.
Med starten på den industrielle revolution i England i midten af det 18. Århundrede blev der sat gang i en udvikling, der førte til dannelsen af nye sociale klasser, der ønskede politisk indflydelse. Fabrikkerne blev bemandet med et voksende lag af industriarbejdere, der efterhånden, som de blev flere og flere, ønskede at få del i magten og kunne, i kraft af antallet og den begyndende faglige organisering, sætte magt bag kravene. Valgretten udvidedes, først fra kun at udgøre skattebetalende og formuende mænd til efterhånden at omfatte også faglærte mandlige arbejdere (ca. 1832 i England).
De franske og amerikanske revolutioner i slutningen af det 18. Århundrede var også betydningsfulde for demokratiets dannelse. Fra starten af det 20. Århundrede var alle (bortset fra mennesker på offentlig forsørgelse), også kvinderne, kommet med. Med grundlovsændringen i Danmark i 1915 fik kvinderne valgret.
Det var et repræsentativt demokrati, hvor der blev styret via valgte repræsentanter. Det var naturligt i betragtning af, at demokratiet også opbyggedes efter nationalstaten og dennes fremvækst og konsolidering i det 19. Århundrede. Det lod sig i en nation med millioner af borgere ikke gøre at alle kunne møde op på en plads og debattere og stemme om sagerne.
Globaliseringen og den teknologiske udvikling siden slutningen af det 20. Århundrede har ført til debat og krav om nye former for demokrati, f.eks. debatter og afstemninger via Internettet (teledemokrati) og kosmopolitisk demokrati, et demokrati med styreformer, der ligger ud over nationalstatens rammer.