Åbn undermenuer...

Frihedsrettigheder, Borgerlige

De borgerlige frihedsrettigheder defineres som rettigheder, man har alene i kraft af at være borger i samfundet. Det er rettigheder, der beskyttes af love, og ofte af forfatningen. Det drejer sig fx om ytringsfrihed, møde- og forsamlingsfrihed, frihed til religionsudøvelse, ejendomsret og respekt for boligens ukrænkelighed. Derved adskiller de sig fra menneskerettighederne, der kan være vanskelige at beskytte eller gennemtvinge via love, men som antages at gælde mere generelt. Det kan i praksis være vanskeligt at skelne de to sæt af rettigheder fra hinanden. Der kan være overlap.

Vanskeligheden bliver iøjnefaldende, når det f.eks. gælder nogle af de økonomiske og sociale rettigheder (menneskerettigheder). Har man fx ret til en bolig, sundhed, lykke, børn, o.l.? Hvor langt rækker f.eks. § 75 i den danske grundlov?  Er det en ret til arbejde, der pålægger andre ikke at lægge hindringer i vejen for mig, når jeg vil udøve retten? Eller er det også en forpligtelse til andre (staten) om, at de skal stille arbejde til rådighed for mig? Så klar er den danske grundlov ikke, idet den taler vagt om, at hvis der ikke er arbejde at få, så skal der til gengæld være forsørgelse, men med krav om modydelse fra borgeren: borgeren skal være villig til at påtage sig det arbejde, staten evt. giver borgeren. Endvidere gælder for disse typer af menneskerettigheder, at de kan være lettere at praktisere i rige vestlige velfærdssamfund end i fattige u-lande.