Åbn undermenuer...

Almindelig valgret

I moderne demokratisk praksis er det en fast antagelse, at valgretten skal være lige og almindelig. Det vil sige, at alle skal have stemmeret, og at alle stemmer skal tælle lige meget princippet om én mand én stemme. I demokratiets udviklingshistorie var der mange indskrænkninger i den almindelige valgret. Den gjaldt ikke for kvinder og ofte heller ikke for mænd uden egen husstand, eller som var afhængige af offentlig hjælp. De blev ikke anset for selvstændige og myndige personer. Umyndige børn og umyndiggjorte borgere har fortsat ikke valgret. Fra tidligere tider kendes også flere eksempler på ulige valgret i forskellige former. Mest almindeligt ved at valgretten til det ene kammer i et tokammersystem var mere begrænset, end den var til det andet kammer privilegeret valgret. Således var det med Landstinget over for Folketinget i den danske Rigsdag, før grundloven i 1953 afskaffede Landstinget. En anden måde at arbejde med ulige valgret er at give mindretal af en given størrelse ret til at blokere for en flertalsbeslutning kvalificeret flertal.

Læs videre