Åbn undermenuer...

Brasilien, politiske system i

Brasilien er en føderal republik. Det vil sige, at det er en union, hvor der tages bindende beslutninger på unionens og delstaternes vegne (overnational beslutningstagning). Unionen består af 26 delstater og et føderalt område i og omkring hovedstaden Brasilia.  Det føderale parlament består af Nationalkongressen, der har to kamre: Senatet og Deputeretkammeret.  Senatet har 81 medlemmer. Hver delstat og det føderale distrikt sender 3 senatorer til Senatet. Deputeretkammeret har 513 medlemmer, der vælges for 4 år ved forholdstalsvalg. Medlemmerne af Senatet sidder i en 8-årig valgperiode, idet der skiftevis vælges 1/3 og 2/3 hvert fjerde år. Opbygningen af det føderale parlament minder altså en hel del om USA's. Hertil kommer en folkevalgt præsident, der vælges ved valg hvert fjerde år.  Præsidenten skal vælges med absolut flertal, og det indebærer en 2. valgrunde, hvis der ikke opnås et tilstrækkeligt antal stemmer i første runde.  Præsidenten er både statsoverhoved og regeringsleder. Præsidenten udnævner sin regering og afskediger den. Ved valget i 2010 vandt Dilma Rouseff, og hun afløste i januar 2011 Lula da Silva, som havde haft embedet i 8 år. I oktober 2014 gevandt Dilma R. embedet efter en kneben valgsejr.

Figurer