Åbn undermenuer...

Naxaliter

Naxaliterne er en maoistisk oprørsgruppe i Indien, som med våben i hånd kontrollerer store dele af de svært tilgængelige områder i de centrale og østlige dele af landet. Bevægelsen opstod helt tilbage i 1960´erne i West Bengal for at bekæmpe de store sociale uligheder i Indiens fattigste områder. Naxaliternes medlemsskare vokser fortsat, og man anslår, at der i 2010 er ca. 20.000 aktive naxaliter i en "rød korridor" fra Nepal ned til Tamil Nadu. Deres væbnede aktioner menes alene i årene 2005-10 at have været årsag til mere end 10.000 dræbte. Bevægelsen udgør således den største interne trussel mod Indiens sikkerhed.