Det russiske parlament består af to kamre: et overhus på 176 medlemmer og et underhus, Dumaen, på 450 medlemmer. De udpeges/vælges begge for 5 år af gangen. Overhusets medlemmer udpeges af råd og topledelser i de 88 administrative enheder, som udgør den russiske føderation (union). Underhusets medlemmer vælges ved forholdstalsvalg på partilister. Et parti skal opnå mindst 7 % af stemmerne for at blive repræsenteret. Det bevirker, at kun ganske få partier kommer ind i Dumaen.
Det politiske system i Rusland består forfatningsmæssigt af et repræsentativt demokrati, men med autoritære træk. Præsidenten er folkevalgt og kan genvælges for en 6-årig periode (indtil 2012 en 4-årig periode). Han kan kun sidde to perioder i træk, men kan senere vende tilbage på posten. I 2008 blev præsident Putin derfor afløst af præsident Medvedev, men i 2012 blev Putin igen valgt som præsident med mulighed for at bevare posten frem til 2024!
Pressefriheden er skrøbelig, idet chefredaktører og journalister ofte er blevet intimideret af repræsentanter for statsmagten. Der har været uopklarede dødsfald blandt journalister. Den præsidentielle magt udfolder sig indimellem på ikke-konstitutionel facon, fx i forbindelse med præsident Medvedevs fyring af Moskvas borgmester i september 2010.
