Åbn undermenuer...

CNN

CNN (Cable News Network) er en amerikansk nyhedskanal, grundlagt i 1980 og ejet af Time Warner. CNN, hvis ambition er at sende direkte der, hvor tingene sker, er den første TV-kanal, som begyndte at sende alle døgnets 24 timer. CNN er delt i to selskaber: CNN/USA og CNN International. Samlet når de ud til over 300 mio. husstande i over 200 lande. CNN er som nævnt en amerikansk kanal med som oftest en amerikansk vinkel på nyhederne, men på den anden side giver den sendetid til synspunkter, der er kritiske over for USA.

CNN-effekten er et ofte anvendt begreb, der hentyder til, at CNN har haft stor indflydelse på USAs udenrigspolitik, bl.a. ved slutningen af Den kolde Krig og senere med afsløringerne af det amerikanske militærs anvendelse af tortur af krigsfanger i bl.a. irakiske fængsler.