Medieteori

Den sociologiske medieteori er knyttet til massemediernes samfundsmæssige rolle og til mediernes påvirkning af modtagerne. Nogle af de første studier fra 20'ernes USA førte til formuleringen af kanyleteorien, som går ud på, at massemediernes budskab på det nærmeste sprøjtes ind i den passive modtagers bevidsthed.  En række forskningsprojekter i 1950'erne såede tvivl om kanyleteoriens simple forståelse af kommunikationsprocessen. I stedet formuleredes to-trinshypotesen, der postulerer, at kommunikationen foregår i to trin: et trin fra massemedie til såkaldte opinionsledere, der videreformidler budskabet til det sociale netværk, de er en del af.  En række studier har ikke lagt så meget vægt på den direkte påvirkning, men mere på det, der kaldes mediernes dagsordensættende funktion. Mediernes indflydelse er efter denne teori først og fremmest at påvirke, hvilke temaer der opfattes som vigtige i den offentlige debat.  Den nyere medieteori lægger mere vægt på modtagernes aktive rolle. Det gælder f.eks. receptionsforskningen, der dukkede op i 80'erne. I receptionsanalysen sammenlignes indholdsanalysen af en medietekst med en analyse af modtagernes forståelse og tolkning af samme medietekst.  Receptionsforskningen falder indenfor to grupper. Den ene tager udgangspunkt i massemediernes rolle i det moderne demokratiske samfund. Her er der fokus på aktualitets- og nyhedsprogrammer. Den anden gren har fokus på medierne som en del af befolkningens kultur. Her er interessen samlet om fiktions-genrer.