Betyder, at et land selv producerer de varer, som det tidligere importerede. Importsubstitution blev anvendt i 1950erne af en række udviklingslande, især i Latinamerika, som led i en udviklingsstrategi, der skulle skabe vækst i landene. Ved at producere varerne selv ville de skabe arbejdspladser og dermed øgede indkomster i landene, og følgelig ville der blive mulighed for yderligere investeringer. Desuden skulle der ske en forbedring af betalingsbalancen.
Hindringer for en succesfuld importsubstitution var bl.a. mangel på teknologi og viden om, hvordan produkterne produceres. Desuden udeblev forbedringen af betalingsbalancen, da en række dyre halvfabrikata alligevel skulle importeres, og desuden skulle de nye industrier beskyttes mod udenlandsk konkurrence, hvilket gik ud over de offentlige finanser. Aktuelt har de lande, der fulgte strategien, forladt denne og satser i stedet på eksport.
