Saudi-Arabien er et kongerige – og samtidig et diktatur - som siden dets oprettelse i 1932 har været ledet af Saud-familien. Denne baserer sin magt på opbakning fra de saudiske stammer, store erhvervsdrivende familier samt sikkerhedsstyrkerne. Desuden udnytter styret det wahhabitiske (en meget konservativ forgrening af sunni-islam) præsteskab til at legitimere og fastholde sin magt. Landets ”Basic System of Governance” fra 1992 fungerer som en slags grundlov, der bygger på sharia. Denne grundlov er imidlertid bevidst udformet ret upræcist. Den stadfæster blot, at kongen udpeges blandt Ibn Sauds børn og børnebørn (selvfølgelig kun drenge), og at alle naturressourcer tilhører staten. Demokratiske organisationer som politiske partier og fagforeninger er ikke tilladt i landet, og der er stærke begrænsninger i mediernes ytringsfrihed. Man har heller ikke noget egentligt parlament. Kongen udpeger dog en rådgivende – ikke at forveksle med en lovgivende – forsamling: Majlis al-Shura, hvor der er 150 medlemmer, heriblandt repræsentanter fra magtfulde, saudiarabiske stammer og forretningsfolk. Kongen udpeger også regeringen, hvori han selv er regeringschef.
