Metoder består af de redskaber og de måder, de samfundsfaglige discipliner indsamler og bearbejder deres data på. Fælles for samfundsvidenskaberne, og en af de måder samfundsvidenskaberne adskiller sig fra naturvidenskaberne på, er, at de kun i meget begrænset omfang betjener sig af eksperimenter. De data, man arbejder med, er enten hentet ved hjælp af optællinger, som andre har indsamlet, fx staten (demografiske data, skattestatistik), eller også, hvilket er det almindelige, skaffer man dem selv ved hjælp af forskellige indsamlingsmetoder, der kan sammenfattes i to kategorier: kvantitative og kvalitative. Spørgeskemaer og interviews kan falde ind under begge kategorier.
Læs mere om metode
Se alle 2