Anthony Downs (1930-) har i bogen An Economic Theory of Democracy (En økonomisk teori om demokratiet) fra 1957 udformet en såkaldt public choice-teori om vælgernes og politikernes adfærd i et demokrati, når de første står over for at skulle afgive deres stemme, og de sidstnævnte udformer en politik. I en public choice-teori antager man, at aktørerne handler rationelt og efter deres egeninteresse.
Downs antager i sin model, at vælgerne vil bruge stemmeafgivningen til at maksimere deres interesse eller nytte, så de får maksimalt udbytte af deres stemme. Man vil fx, hvis man er velhavende, være tilbøjelig til at stemme på et parti, der vil nedsætte skatterne. Og politikerne vil maksimere deres interesse i at blive valgt og få magt ved at fremlægge en politik, der appellerer til det størst mulige antal vælgere.
