Åbn undermenuer...

Partisystem

Ved et partisystem forstås mængden og sammensætningen af partier i et lands politiske system. Etpartisystemer finder man kun i mere eller mindre autoritære systemer, fx i Kina. I en række lande, bl.a. Storbritannien, har man et topartisystem eller modificeret topartisystem, med to dominerende partier og et tredje noget mindre parti. Andre steder igen har man flerpartisystemer (eller mangepartisystemer).

Valgmåden kan spille en rolle for antallet af partier, idet fx flertalsvalg i enkeltmandskredse med first-past-the-post (den af de opstillede kandidater, der får flest stemmer, er valgt) til at bestemme valgudfaldet, ofte vil tendere i retning af et topartisystem. Det er med til at forklare partisystemet i Storbritannien. Flertalsvalgmåden kan dog føre til mere end to-tre partier, når befolkningen er heterogen, fx etnisk og kulturelt opsplittet, jf. Indien. Forholdstalsvalgmåden fører ofte til et flerpartisystem, jf. fx Danmark.

Figurer

Læs videre