Sociale medier

Betegnelse for online virtuelle fællesskaber som Facebook, MySpace, Twitter m.fl. Det er internetbaserede mødesteder, hvis brugere med personlige profiler kan linke til hinanden og liste hinanden som ”venner” og på den måde kommunikere og socialisere på tværs af fysiske og tidsmæssige begrænsninger (jfr. Giddens om adskillelsen af tid og rum i det senmoderne samfund). Her kan deltagerne på den ene side profilere sig som unikke individer og på den anden side flette sig ind i fællesskabet, altså balancere mellem individualismen og det at være et socialt flokdyr.

De sociale netværkssider kan dække forskellige behov hos det enkelte individ, som bl.a. kan foretage følgende typer af handlinger på sitene:

• Sociale og kontaktskabende handlinger – den mest udbredte type. Her er det vigtigste kommunikationen i sig selv, mens indholdet i det, man skriver, ikke nødvendigvis har større betydning. Small talk er det almindelige.
• Personlige og profilerende handlinger. Her står individet i centrum for en ”branding” af sin personlige identitet over for omverdenen. Denne type handlinger hænger tæt sammen med den første type.
• Underholdende og interaktive handlinger, dvs. spil, videoklip, jokes, billeder mv.
• Støttende og praktiske handlinger, som er handlinger udført af teknisk kyndige, bl.a. gennem de mange supportsider, hvor man kan blive guidet rundt i nettets muligheder.

For mange unge er internettet og de sociale medier en forlængelse af hverdagens offline-liv med venner og bekendte. De sociale netværkssider opfylder ”virkelige” sociale behov og udgør i mange tilfælde en meget væsentlig del af brugernes sociale liv.

Kritikere af de sociale medier – ofte de lidt ældre generationer – påpeger, at de sociale medier gør brugerne til narcissister pga. af den personlige profilering og ”branding”. De sociale mediers brugere bliver selvpromoverende og stressede af at konkurrere om et ”like”. For nogle unge er aktivitet på Facebook måske ikke en lystbetonet aktivitet, men snarere et kollektivt krav, som man efterfølger for ikke at blive sat uden for det sociale fællesskab.