Borgerlige frihedsrettigheder

De borgerlige frihedsrettigheder er rettigheder, som beskytter individerne imod vilkårlig frihedsberøvelse og beskytter retten til at afgive stemme og deltage i demokratiet.

De beskytter således ytringsfriheden og retten til at forsamles og deltage i samfundets politiske liv uden at blive diskrimineret eller forhindret i at deltage. Det drejer sig bl.a. også om retten til at holde politiske møder og demonstrere. Det drejer sig om retten til at stemme ved valg, når man i øvrigt opfylder betingelserne herfor (valgretsalder). Endvidere gælder retten til frit at udøve sin religion. De borgerlige rettigheder er altså vigtige forudsætninger for, at demokratiets formelle regler følges. De borgerlige frihedsrettigheder er omtalt i grundloven: § 71 Stk. 1. Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse. Stk. 2. Frihedsberøvelse kan kun finde sted med hjemmel i loven. Stk. 3. Enhver der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer.

Ifølge § 72 i grundloven er boligens ukrænkelighed sikret. Politiet kan kun få adgang til boligen, hvis det møder op med en dommerkendelse. Privatlivets fred, f.eks. sikring imod åbning af breve og telefonaflytning er sikret med den samme paragraf. Paragraffen taler om post-, telegraf- og telefonhemmeligheden. Det er en ordlyd, der ikke helt følger op på den teknologiske udvikling siden grundlovsændringen i 1953. Siden da er Internettet kommet til med mange nye muligheder for aflytning. Spørgsmålet om beskyttelse imod afluring af borgerne på Internettet er blevet ømfindtligt, efter at terrorlovgivningen siden 2001 har øget myndighedernes interesse i at spore eventuelle ulovlige aktiviteter forbundet med mulighederne for terror. Her gælder principielt de samme regler, altså krav om dommerkendelse, hvis politiet vil spore borgeres adfærd på Internettet.

Ytringsfriheden er sikret med følgende bestemmelse i grundloven: § 77 Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene.

Som paragraf 77 siger, er ytringsfriheden ikke grænseløs. Under ansvar for domstolene kan indebære retsforfølgelse i tilfælde af, at man gennem sine ytringer overskrider bestemmelser i straffeloven om injurier og æreskrænkelser. Straffeloven indeholder også en bestemmelse om blasfemi (Gudsbespottelse), § 140. Den er dog sjældent brugt. 

Frihed til politisk aktivitet, foreningsdannelse og demonstrationer er beskyttet af § 78 og 79 i grundloven: § 78 Stk. 1. Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed. Stk. 2. Foreninger, der virker eller søger at opnå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom.

Retten til at demonstrere er også sikret i grundloven: § 79 Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred. § 80 Ved opløb må den væbnede magt, når den ikke angribes, kun skride ind, efter at mængden tre gange i kongens og lovens navn forgæves er opfordret til at skilles.

Der er forskel på en demonstration og et opløb. Politiet kræver forudgående anmeldelse af demonstrationer med angivelse af ruten for demonstrationen. 

Med den såkaldte lømmelpakke, der blev vedtaget af Folketinget før klimatopmødet i København, har politiet fået mulighed for at foretage præventive anholdelser, hvis der er begrundet mistanke om, at de anholdte intenderer at foretage noget ulovligt. Disse muligheder blev udnyttet af politiet under FNs COP15  topmøde om klima i december 2009. Der blev indrettet en særlig midlertidig fængselsfacilitet i Valby til sådanne indsatte. Frihedsberøvelser, der alene bygger på politiets skøn af, hvad demonstranter har til hensigt at foretage sig, er blevet kritiseret af det danske Institut for Menneskerettigheder.