Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter offentliggør én gang om året en liste over udsatte boligområder i Danmark, den såkaldte ghetto-liste. I 2012 indeholdt listen 33 boligområder, mens den i 2013 var nået op på 40. 12 af disse områder ligger i Storkøbenhavn, bl.a. Mjølnerparken og Tåstrupgård, 6 på Sjælland, 4 på Fyn og de sidste 18 i Jylland. Boligområderne på listen får tilført økonomiske ressourcer til at løse eller mindske deres særlige problemer.
Ghetto-liste
Uddybende forklaring
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter offentliggør én gang om året en liste over udsatte boligområder i Danmark, den såkaldte ghetto-liste. I 2012 indeholdt listen 33 boligområder, mens den i 2013 var nået op på 40. 12 af disse områder ligger i Storkøbenhavn, bl.a. Mjølnerparken og Tåstrupgård, 6 på Sjælland, 4 på Fyn og de sidste 18 i Jylland. Boligområderne på listen får tilført økonomiske ressourcer til at løse eller mindske deres særlige problemer.
Til og med 2013 har boligområder skullet opfylde mindst to ud af 3 kriterier for at komme med på listen. Man har skullet ligge usædvanligt højt mht.:
- andele af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
- arbejdsløshed
- kriminalitet.
Til udarbejdelse af listen for 2014 har man udvidet antallet af kriterier til 5, hvoraf mindst 3 skal opfyldes for at blive betragtet som ”særligt udsat boligområde”:
- Andelen af 18-64-årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 % (gennemsnit for de seneste to år)
- Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 %
- Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,7 % af beboere på 18 år og derover (gennemsnit for de seneste to år)
- Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse (inklusive uoplyst uddannelse), overstiger 50 % af samtlige beboere i samme aldersgruppe
- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (minus uddannelsessøgende) er mindre end 55 % af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Beboernes etniske sammensætning kommer som følge af de nye kriterier i fremtiden til at betyde mindre for, hvornår et boligområde ifølge regeringen skal have stemplet ”særligt udsat boligområde” – en såkaldt ghetto.
Kritikere af ghetto-listerne mener, at listerne generelt gør mere skade end gavn. For selv om de udsatte boligområder på listerne får tilført penge til at løse problemer, giver man dem stadig et negativt ry ved at sætte dem på listen. De tilførte økonomiske ressourcer skal bruges til at gøre områderne mere attraktive. Men samtidig udråber man dem til farlige boligområder, hvilket gør det sværere at tiltrække nye beboere.